Den 28. maj kan du få lov til at trykke speederen i bund uden risiko for at møde en fotovogn. I knivskarp konkurrence med 20 andre deltagere, når Vandel Gokart afvikler deres årlige GoCharity arrangement, der køres som et 12 timers Le Mans løb.
I 2016 var det Andersen Motorsport der kunne løfte vinderpokalen efter 12 timers tæt race
Initiativtager er Brian Madsen, fra BSM Reklame i Vejle, der i årevis har brændt for at støtte op om kræftramte danske børn. Sidste år indbragte arrangementet intet mindre end 121.000 kr. i overskud. Et fantastisk resultat, som vi gerne skal slå i år, fortæller den dynamiske arrangør.
Her er det holdkaptajn Ole Nikolajsen fra Team Rynkeby Trekanten der sender teamets yngste pige, Cecilie Madsen afsted på hendes stint
Og det er en helt unik oplevelse, der venter de virksomheder, der tilmelder sig arrangementet. For kr. 10.995,- disponerer de over en gokart i 12 timer. Der kan være helt op til 24 kører på et hold, så rigtig mange kan blive en del at teamet. I alt 18 hold stiller op, så der er også rig lejlighed til at møde en masse skønne mennesker, der hygger sig med motorsport, -fortæller Brian Madsen. Det er jo oplagt at bruge et sådant arrangement til en vildt hyggelig personaledag eller som en kundedag, hvor man mødes på en lidt alternativ måde.
Tæt duel imellem Martin Andersen og Frederik Vesti
Man behøver ikke være 24 på holdet. Mange af holdene er på 6-10 personer. Det betyder naturligvis, at alle får noget mere tid på banen - uden at man behøver at stresse. Der er indlagt obligatoriske pitstop for tankning og i tilfælde af regn kan det blive aktuelt at skifte til regnvejrsdæk. Så alt i alt ligner det forholdene på en rigtig racerbane.
Regnen kom og gav ekstra spænding til slut på GoCharity 2016
Det er sjovt – men også lærerigt
Det vigtigste element er naturligvis at få skabt en festlig dag, hvor alle hygger sig og får gang i netværket. Men det er faktisk også rigtig sundt at lære at presse en gokart til grænserne. Du kører tæt, der er udskridninger og andre kørere presser på for at komme forbi eller undgå at blive overhalet. Men det hele foregår naturligvis under meget trygge rammer forsikrer Brian Madsen.
Frederik Vesti under et interview med TV-Syd
Når dagen er slut er der præmieoverrækkelse. På dagen er det firmaet og dine medarbejdere, der er sejrsherrer. Men i sidste instans er de egentlige vindere de kræftramte børn. Det er da en ren Win Win situation, slutter Brian Madsen, der kan oplyse at der allerede er 15 tilmeldte hold. Så skynd dig hvis i vil sikre jer en af de sidste 3 pladser lyder opfordringen til slut.
Martin Andersen, Andersen Motorsport i pit
Arrangører: Vandel Gokart, Team Rynkeby Trekanten, Skov Motorsport, FunFirst og BSM Reklame
Du kan læse mere om arrangementet på www.gocharity.dk
Brian Madsen, BSM Reklame |