Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
21/04/17 

Lind og Jensen i GT3
To af dansk bilsports store talenter sæsondebuterer den kommende weekend i Blancpain Endurance Series for GT3-biler på italienske Monza. Mikkel Jensen er til start for BMW-teamet Walkenhorst Motorsport, mens Dennis Lind er til start for Raton Racing og Lamborghini.
 

Linnemann i EM-premiere
Ulrik Linnemann gør et nyt forsøg på at vinde et fortjent Europamesterskab i Rallycross Super 1600. Årets første løb køres den kommende weekend i Portugal. Ulrik har fire gange tidligere taget medalje i mesterskabet, senest sølv i 2016.
Se mere på fiaworldrallycross.com

Danskere i junior-EM
To unge danskere er til start når første afdeling af CIK Junior EM køres den kommende weekend i Napoli. Det drejer sig om Frederik Kikkenborg og Sebastian Øgaard.
Følg med live på cikfia.com

Formel 4-premiere på FDM Jyllandsringen
Når årets første store asfaltløb afvikles på FDM Jyllandsringen den kommende weekend, præsenteres den nye talentklasse Formel 4 for første gang på dansk grund. Her kan man opleve mange af dansk bilsports lovende unge talenter.

Stor spænding knytter sig også til åres udgave af Danish Thundercar Championship (DTC), hvor man bl.a. kan se come-back til et af dansk motorsports største navne gennem tiden, Kris Nissen. Han skal bl.a. i direkte duel med Jan Magnussen og den forsvarende mester, Kasper H. Jensen.
Begivenhederne kan følges på TV2 Sport, læs også på dtc-nt.dk og formel4.dk

Siden sidst
Mekanisk uheld for Kevin

Bahrains Grand Prix sluttede allrede på niende omgang for Kevin Magnussen, grundet teknisk defekt på hans bil. Denne uge deltager Kevin i testkørsler på Sakhir og er efter planen i bilen onsdag.

Dansk succes i ELMS
Første afdeling af European Le Mans Series (ELMS) endte med klassesejr i GTE til mandagens fødselar Nicki Thiim (Aston Martin), samt podieplads (P3) til det nye danske LMP2-team med Anders Fjordbach/Dennis Andersen (High Class Racing).
Også Morten Dons og Mikkel Jensen gjorde en god figur i LMP3, sidstnævnte med pole position i klassen. Løbet blev kørt på Silverstone.

Uheld i WEC
Derimod var der uheld til danskerne i første afdeling af VM i langdistance (WEC), ligeledes på Silverstone. De forsvarende mestre i GTE Pro, Marco Sørensen/Nicki Thiim, sluttede i deres Aston Martin på sjettepladsen, mens både Michael Christensen (Porsche, GTE Pro) og David Heinemeier Hansson (LMP2) udgik.