Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Jesper Bisted & co. skal atter knokle på værkstedet

DM Rally 
19/04/17 

Ugen op til påske måtte Jesper Bisted og mekanikerne fra Bisted Motorsport på overarbejde hjemme på værkstedet for at gøre teamets nye Ford Fiesta Super 2000 klar efter uheldet ved Rally Grand Prixet i Kongensbro. Og efter påskens første DM-afdeling i rally i Nordtyskland står den atter på masser af timers arbejde på værkstedet i Oens ved Horsens.
 

”Vi havde en afkørsel, hvor vi endte med at bule bilen i den helt store stil og rykke hjulophæng af,” siger Jesper Bisted. ”Vi har endnu ikke skilt bilen ad, og det ser måske voldsommere ud end det virkeligt er, men der er trykket en vange, og bilen er også trykket nogle centimeter ind bagi. Den skal rettes op og have nogle nye hjulophæng, så der er lige nogle timers arbejde.”


Da dette billede blevet taget, førte Jesper Bisted og Arly Larsen danskerklassen. Fem minutter senere var de ude af løbet.
(Foto: Bisted Motorsport)

Afkørslen skete på den tredje af de seks hastighedsprøver, som indgik i årets Cimbern Rally. Det var en såkaldt rundbane, og det var anden gang, at Jesper Bisted og hans co-driver Arly Larsen passerede stedet, hvor det gik galt.

”Vi havde mere fart på og mere flow i bilen anden gang, vi kom, men vi følte ikke, at vi oversatsede, så jeg har en mistanke om, at vores bagdæk har en vis grænse, så de ikke havde så meget vejgreb,” vurderer Jesper Bisted.

”Vi tabte bagenden, og så kurede bilen ud og ramte en betonklods med venstre baghjul, som blev rykket af. Den snurrede rundt om sig selv og ramte et hegn, som rykkede den venstre side op og rykkede venstre forhjul af, inden vi holdt halvt nede i en grøft.”

Afkørsler i rally kommer altid ubelejligt, men for Jesper Bisted og Arly Larsen var denne ekstra irriterende.

”Vi førte danskerklassen med fire minutter, fordi andre havde været uheldige, så det var ærgerligt, men det vidste vi ikke på daværende tidspunkt,” siger rallykøreren fra Oens. ”Planen var at deltage i et tysk rally om to uger, men det sigter vi ikke efter. I stedet vil vi være sikre på at være klar til DM-rallyet i slutningen af maj i Juelsminde.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Schleswig
  • 17/04/15 - Schleswig - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: