Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

FN Rally i Cimbern Rallye 2017

DM Rally 
19/04/17 

– Godt rally med usædvanlig og skuffende afslutning
Efter sidste weekends rallytest i Hammel Autolak Grand Prix ved Kongensbro, var Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen helt klar til at yde deres bedste påskelørdag, hvor første afdeling af det danske mesterskab og første afdeling af Mini Rally Syd-turneringen blev kørt i Tyskland.
 

Rallytesten havde vist, at både bil, chauffør og co-driver var fit for fight, og det var et optimistisk makkerpar, som lørdag morgen tog hul på forberedelserne til eftermiddagens rally. Notegennemkøreselen af specialstrækningerne lørdag formiddag gjorde specielt indtryk på Louise Bang Christiansen. Hun var sikker på at komme på en hård opgave, da høj hastighed kombineret med de mange sving og hop er en stor udfordring for den der sidder i højre sædet for at guide føreren igennem løbet. De rette vejbeskrivelser skal falde korrekt og på rette tid, eller er det exit fra løbet.


Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen er flyvende over en tværgående vej ved Schleswig
(Foto: Rallypics.dk)

Cimbern Rally var et rigtigt godt rally med fine og meget udfordrende specialstrækninger. Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen kom, i modsætning af mange andre, i mål med nogle gode noterede tider på kontrolkortet. Frank Nielsen havde virkelig haft fart i bilen, og ved mål kunne teamet konstatere hurtigste tid i klassen, på flere af de kørte specialstrækninger.

Førnævnte exit kom dog til at spille en stor rolle da de endelige resultater blev opgjort. Mange af deltagerne havde ikke helt styr på bil eller samarbejde i samme, hvilket resulterede i at det nogle steder nærmest lignede en bilkirkegård med krøllede biler der var kørt af vejen. De mange afkørsler resulterede i mange pauser i løbet, samt i at den sidste specialstrækning blev aflyst.

På grund af de mange afkørsler, var det ikke muligt for alle hold at gennemføre alle specialstrækninger med høj hastighed, hvilket betød at nogle måtte tage til takke med manuelt kalkulerede tider. Disse tider bliver i Tyskland kalkuleret meget anderledes end i Danmark. Bl.a. indgår gennemsnitstider for de hurtigste biler på tværs af alle klasser. For Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen fik det stor betydning, da andre mandskaber i klassen pludselig fik nogle meget hurtige tider på strækninger de ikke havde gennemført.

Da tiderne for klassen var gjort op, betød den tyske metode, at parret dumpede fra en forventet sikker førsteplads til en fjerdeplads, hvilket var uforståeligt. Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen havde stor opbakning fra den danske del af løbsledelsen, samt kørerkontakten. Det lykkedes dog ikke at ændre de beslutninger den tyske løbsledelse havde taget.


Frank Nielsen og Louise Bang Christiansen kører rigtigt hurtige tider på grus strækningerne ved Süderbrarup
(Foto: Rallypics.dk)

Frank Nielsen udtaler: ”Rent ud sagt føler vi os taget bag i af de tyske arrangører. Vi føler at det unfair at kalkulere tiderne på denne måde. Hvis vi sammenligner tiderne på de specialstrækninger som alle biler gennemførte, kan vi se at vi kørte væsentligt hurtigere end de biler der ved præmieoverrækkelsen blev placeret foran os”

Louise Bang Christiansen tilføjer: ”Vi var så skuffede, da vi blev kaldt op på podiet for at modtage vores pokaler, at vi overvejede slet ikke at gå på podiet. Fjerdepladsen tilhørte jo slet ikke os, hvis vi så på de tider vi havde kørt specialstrækningerne på. Vores lille protest imod beregningsmetoden, var at lade pokalerne stå, og gå tomhændede ned fra podiet.”

Frank Nielsen supplerer: ”Da vi forsøgte at få en forklaring på beregningsmetoden, tog det ekstremt lang tid at få forståelsen af den, dels på grund af sprogforvekslinger, dels på grund af modvilje til at forklare metoden. Da vi endelig fik det forklaret, ville vi protestere mod resultatet og beregningsmetoden, men blev nu affærdiget med at protesttiden var overskredet. Dette på trods af at vi havde indledt dialogen med de ansvarlige et kvarter før udløb af protesttiden. Rent ud sagt, så skal et dansk mesterskab ikke afgøres efter tyske metoder for beregning. Var det sket i Danmark, havde de danske metoder givet os den førsteplads vi føler at have kørt os til – Et rally skal afgøres ude på de små veje hvor vi kan måle os mod hinanden på sekunder, og ikke bag et arrogant tysk skrivebord.

Med den beregningsformel som her er anvendt, og den arrogance der er udvist, mener vi ikke at en dansk afdeling af noget mesterskab bør køres i udlandet. Heller ikke selvom der ikke er nok løbsarrangører i Danmark. Resultaterne i vores klasse var ikke det eneste, hvor slutresultaterne var meget anderledes end de ville have været efter den danske metode at beregne på”

FN Rally

Viggo Johansen
Rallypics.dk


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 17/04/15 - Schleswig - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: