Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Road Racing

Nyt Roadracing team i Danmark

Road Racing 
09/04/17 

Nu er der ikke længe til at roadracing sæsonen for alvor går i gang i Danmark. Det sker næste uge, nærmere betegnet d. 13-16April, hvor Slovakiaring i Slovakiet danner rammen om 1. og 2. afdeling af Dansk mesterskab for moderne cykler. Slovakiaring er en forholdsvis ny bane med rigtig godt banelayout, gode forhold for os kørere hvor især sikkerheden er i top.
 

Der er sket mange ting i Team Østjysk Roadracing i løbet af vinteren. Den største ting er at Jan Møller Poulsen har valgt og indstille karrieren. Jan har været med i mange år, og følte at det var det rigtige tidspunkt for ham og hans familie at trække stikket. Det er vi kede af i teamet da Jan trak en stor del af læsset i pitten og med forberedelserne til løbene.

Dette betyder også at teamet får nyt navn til løbssæson 2017- HEDEGAARD RACING TEAM.

Jan Hedegaard Jensen kommer i år til at deltage i det danske mesterskab af supersport 600. Og udvalgte løb i EU.

Jan Hedegaard udtaler: Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med løbssæsonen, det bliver nyt for mig at stå på egne ben i teamet uden min ”mentor” gennem hele min karriere, ved min side. Jeg er dog sikker at mine fantastiske mekanikere/venner/hjælpere som gør et stort stykke arbejde, nok skal hjælpe mig til gode resultater igen i 2017. Jeg er spændt på om de utallige timer i træningscenter og på løbebanen kan hjælpe mig til at blive en bedre køre i år hvor der er stor konkurrence i toppen af Supersport 600.

For dem som har lyst til at se Jan køre i Danmark bliver der en træningsdag på Jyllandsringen d. 5. Maj og 2 løbweekender i september på Jyllandsringen d. 16-17/9 og 30/9-1/10.

Med håb om en god sæson
HEDEGAARD RACING TEAM