Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Nyt samarbejde i Dansk Rally

Rally 
04/04/17 

Jan Christensen, Sønderborg og Kristian Flensbak Jørgensen, Aarhus danner makkerpar i MiniRallySyd-Serien i 2017. Makkerparret kommer til at deltage i 4WD-klassen i en Prodrive Subaru Impreza N12B. Samarbejdet er nyt og bilen er uprøvet under konkurrenceforhold.
 

Samarbejdet mellem Jan og Kristian blev til i efteråret 2016, og siden da er tiden gået stærkt, og nu med under 3 uger til Sæsonstarten i dansk rally, ADAC Cimbern Rallye d. 15 april er sommerfuglene i maven, for alvor begyndt at røre på sig. Tiden går stærkt og de sidste forberedelser skal stadig gøres.

Jan har efter en ca. 5 år lang pause fra Rallysporten, valgt at genoptage rallykarrieren. Denne gang i en firhjulstrækker bygget af Prodrive i England. Jan har i 00’erne haft succes i flere forhjulstrækkere, bl.a. Peugeot 106 Kitcar og Renault Clio Sport, og har bl.a. vundet DM-guld i 2003, i 0-1.400ccm sammen med Michael Fasterholdt.

Kristian har holdt pause fra dansk rally i 2016 og er nu tilbage igen i 2017. I årene 2013, 2014 og 2015 har Kristian været fast Co-driver for Rune Pedersen i Volvo 850 VOC i MiniRallySyd-serien og i Volvo Original Cup, hvor det er blevet til både klassesejre og en enkelt mesterskabstitel. Ved siden af traditionelt hastighedsrally har Kristian også gjort sig bemærket i historisk pålidelighedsrally, hvor han sammen med sin far, Jens Gandrup Jørgensen har stillet op i det historiske Rallye Monte Carlo, med et felt på omkring 330 hold, 5 år i træk, med slutplaceringer i Top-10 to gange.

Bilen teamet skal deltage i, i 2017 er en Prodrive-bygget Subaru Impreza N12B Grp. N, som har været i Danmark længe. Martin Johansen fik bilen til Danmark og han solgte den senere til Michael Sørensen, som Jan købte den af. I disse dage er bilen ved skiltemaler for at blive dekoreret og det er kun mindre forberedelser der mangler at blive taget hånd om. Men bilen og det færdige design vil først blive præsenteret ved DM1.

Målet for de første afdelinger af MiniRallySyd-serien er at få bilen ind under huden og samarbejdet i bilen til at fungere, og så ellers lande så højt oppe i generelklassementet, som muligt.

Et projekt som dette er omfattende og det ville ikke kunne lade sig gøre uden stor støtte, fra teamets servicehold, som tager hånd om teknikken og det praktiske, både under og mellem løbene, eller den økonomiske støtte fra teamets sponsorere.

Der skal derfor lyde en stor tak til:
Lokalavisen Sønderborg, B.Pedersen A/S Sønderborg, LM Sign, Tegee-Dan Exoq, Reservedelslager Nord, Madeskov Camping, Mascot Workwear, JK Byg, Thomas Høy Tømrer, Davidsen Byggehandel, Byens Bilpleje Sønderborg, SuperBrugsen Als, Nykredit Sønderborg.

JC Motorsport