Med de nye ejere af Formel 1, Liberty Media, vil der være mere fokus på at forbedre showet - og dermed også på at ændre reglerne. Hvis det nye reglement ikke skulle give bedre løb, så forvent at reglerne bliver justeret igen inden for et år eller to. Den første justering er allerede under opsejling. Hajfinner har bare aldrig været pæne på en F1 racer - og det æstetiske betyder også noget. Red Bull har foreslået at få dem fjernet inden Australien. Ross Brawn, den nye høvding, har også været kritisk overfor finnerne. Man kan også finde andre æstetiske ting ved bilerne, som måske ikke er så heldige. Men mere bekymret er jeg egentlig når jeg ser på frontvingerne - de ser enormt komplicerede og sårbare ud.

På den æstetiske plusside er der farverne. For ikke så mange år siden var F1 feltet blevet til en omgang gråt-i-sort. Men nu er der kommet farver til. Sauber startede med at blive IKEA farvede, så overtog Renault det haltende Lotus team og bilerne blev gule. Nu er McLaren blevet orange-sorte og Force India blevet pink! Variation klæder feltet - man mindes Leyton House med deres turkise biler - og selvfølgelig den første Jordan der var 7up grøn. Ferrari holder dog heldigvis fast ved bare at være røde.

Den interessante kamp er den om mesterskabet. Hvis man skal tro på forårs-testene, så ser det ud til at Ferrari måske kan udfordre Mercedes i år. Fire heste der kæmper om sejren er bedre to, så det skal være en velkommen udfordring. Endnu bedre vil det selvfølgelig være hvis også Red Bull kan mønstre en vinderbil. Så kan det blive et klassisk år.

Men den mest intense kamp, er altid den der findes internt i et team. Bilerne er så vigtige i dag, så den eneste man som kører virkelig kan måle sig i mod, er sin teamkammerat. Umiddelbart virkede det ikke til, at 2017 skulle give de store ændringer i feltet, men da Rosberg en uge efter sit mesterskab meddelte sit farvel, endte det alligevel med nogle forandringer.

Den største er selvfølgelig Valtteri Bottas hos Mercedes, hvor finnen afløser Rosberg. Efter at have været en solid kører hos Williams har han nu fået den chance han har håbet på. En plads på VM favoritternes hold. Her skal han nu målet imod Lewis Hamilton, trefoldig verdensmester og sportens absolutte superstjerne - i al fald hvis man måler på genkendelighed blandt den brede befolkning. Alle forventer at Hamilton vinder den kamp. Hamilton skal vinde den kamp. Bottas har været oppe mod Massa tidligere, og var måske nok overordnet set bedre, men han tørrede ikke gulvet med den brasilianske veteran. Omvendt skal man altid passe på med at tage for meget for givet. Det er muligt at Bottas, som andre før ham, vokser ret drastisk med opgaven når de kommer til et større team - se bare på Ricciardo, der kom til Red Bull som afløser for Webber. Han havde da klaret sig fint i Toro Rosso, men ikke mange havde forudset hans interne sejr over Vettel. Bottas' fordel er, at ingen forventer at han slår Hamilton. Derfor vil mindre også være tilstrækkeligt. Hvis han presser sin makker; hvis han på enkelte dage er bedre end sin makker - ja, så er det sådan set godkendt.

Hos Williams blev Bottas afløst af pensionisten Massa. Efter en lang karriere skulle Abu Dhabi 2016 være hans sidste løb. Skæbnen ville det anderledes. Om det var en god eller dårlig beslutning må vi jo så vente og se. Med sig i teamet har han den unge Lance Stroll, der har en rig far, men også et ret godt CV fra de lavere klasser. Hvis Stroll er en fremtidens mand skal han slå gamle Massa mod slutningen af året.

Hos Ferrari er kampen ikke så intens. Raikkonen er blevet en stabil ældre herre, der henter masser af point hjem, hvis bilen er til det. Skulle bilen være til det, så vil dne finske veteran da også kunne hente sejre. Men alle forvener at Vettal vinder den interne duel. Han er yngre, han er mere sulten og objektivt set, en bedre kører. Der er en vis harmoni i teamet, blandt andet fordi den interne kamp er mere eller mindre ikke eksisterende. Men omvendt var der perioder sidste år, hvor det var Raikkonen der var Ferraris bedste mand. Modgang påvirker måske ikke finnen så hårdt, som tyskeren, der endnu har til gode at bevise, at han er god i stormvejr.

Den mest intense kamp finder vi hos Red Bull, hvor unge Ricciardo bliver presset af den endnu yngre Verstappen. Verstappen er i sin tredie sæson som F1 kører og det må formodes at Ricciardo over en hel sæson har overhånden, men det bliver tæt. Og der kan komme gnister i teamet - der er ikke altid super meget harmoni omkring Verstappen, og hvis duellerne bliver for tætte, eller hvis sæsonen for teamet ikke går som håbet, kan det blive eksplosivt.

Force India og Sauber har en ting til fælles. De har en Mercedes junior kører i teamet. Hos Force India er det Ocon mod Perez. Franskmanden debuterede midt på sidste sæson og gjorde det fornuftigt, uden at være rigtig prangende. Hos Force India kommer han op mod en kendt størrelse - og det kan blive interessant. Mercedes holder øje med ham, for at se om han er en af dem, de faktisk vil satse på i det lange løb. Han behøves ikke vinde over Perez, men han skal kunne snappe ham i hælene.

Anderledes ser det ud for Pascal Wehrlein, der hos Sauber skal måles med Marcus Ericsson. Svenskeren er ikke det store talent, men efterhånden sådan en ganske habil bundkører. Hvis Wehrlein skal gøre sig nogle forhåbninger om en gang at få det Mercedes sæde han var lidt skuffet over ikke at få i år, så skal han være nummer et i det team.

Renault har luget ud internt siden sidste sæson. Vasseur er væk, om det så er den rigtige der vandt den magtkamp, kan man så tvivle lidt på. På kørerfronten er Magnussen blevet udskiftet med Hülkenberg, der med sit store talent, stadig savner sit gennembrud. Nu skal han vise at han kan lede et stort team og samle det omkring sig. Samtidig skal han også slå Palmer, der blev i teamet, efter Magnussen afviste en et-årig kontrakt - og efter alle mulige andre også afviste teamets kurtiseringer. Palmer derimod er kommet op mod en meget mere kendt størrelse end sidste sæson. Hvis han konstant kan være tæt på Hülkenberg er det sådan set nok til at bestå. Om det på sigt er nok til at blive i teamet er en anden historie. Det kommer mere an på hvordan efterårets stoledansk kommer til at udfolde sig.

Kevin Magnussen skiftede fra Renault til Haas, her bliver han ligesom sin gamle makker Palmer, nu målt mod en kendt størrelse, i form af Romain Grosjean. Det er danskerens tredie sæson i F1 og målsætningen er sådan set ret enkel - han skal køre lige op med Grosjean set over en hel sæson. Han behøver ikke være bedre, bare ligeså god. Hvis ikke han er ligeså god, så venter der Magnussen en beskeden fremtid, hvis han er ligeså god, eller bedre end Grosjean, ser fremtiden også mere interessant ud. For Grosjean er problemet det omvendte. Han skal være bedre en Magnussen hvis han skal gøre sig forhåbninger om det Ferrari sæde han har drømt om i flere år. Haas er et ungt team og hvem der er den interne darling er til forhandling. For begge kørere gælder det, at de har muligheden for at gøre teamet til deres.

Hos Red Bulls junior team er der ikke så meget junior over kørerne. Både Sainz og Kvjat er ved at være erfarne kørere. At Kvjat er ved teamet i år er måske en overraskelse. Sidste år blev han degraderet fra senior teamet og var ikke specielt imponerende hos Toro Rosso. Men det skal nok ses i lyset af, at Red Bull dybest set ikke mener de lige nu har bedre alternativer. De er ikke så sentimentale hos det østrigske firma, det har de vist mange gange før. De holder ikke fast i Kvjat fordi de har dårlig samvittighed, men fordi deres juniorkørere i andre kategorier ikke er gode nok - endnu. Sainz skal vinder over Kvjat, men russeren skal holde sig til - og således kan de begge komme fornuftigt ud af 2017.

Til sidst, som potentiel bundprop i F1 har vi McLaren. Bilerne er blevet orange, lidt i al fald, Ron Dennis er smidt ud. Alonso kører stadigvæk - men virker en lille smule misfornøjet. Stoffel Vandoorne gør ham selskab, men udsigten til at være bundprop kan neutralisere den interne kamp. Dels er respekten omkring Alonso stor, dels så kræver fremskridt at alle, også kørerne, arbejder sammen. For Vandoorne er det godkendt, hvis han ikke halter for meget efter Alonso.

Martin Møller-Thomsen