Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Sæsonstart udskudt - Vi aflyser aldrig, vi flytter bare!

Diverse 
22/03/17 

Her i begyndelsen af 2017 har vi kunnet meddele, at der blev bedre forhold på Aalborg Banen for kørere og tilskuere i form af ny asfalt og jordvolde. Specielt asfalten var en nødvendighed, da det skulle forbedre både køreroplevelse og kørersikkerhed.
 

Vi havde sammen med Aalborg Kommune planlagt, at asfalten (og jordvoldende) skulle etableres inden 7. april. Desværre har vejret, som hverken kommuner eller vi er er herre over, en betydning for, hvornår man kan gå i gang med at lægge ny asfalt osv. Det ustadige vejr betyder desværre at man ikke når at etablere ny asfalt og jordvolde til d. 7. april.


(Foto: RACEDAYS.DK)

Det vigtigste for os er, at kørerne har gode rammer at køre i. Derfor har vi valgt at udskyde arrangementet d. 7. april, og vi kører derfor første gang på Aalborg Banen d. 5. maj. Da vi, af princip, ikke aflyser, men kun flytter arrangementer, bliver den 25. august tilføjet til vores kalender for Aalborg Banen.

Vi er rigtig kede af at vi ca. to uger før udmeldt sæsonstart, må flytte datoen for første arrangement på Aalborg Banen i 2017. Vi har derfor et nyt tiltag i støbeskeen, som vi håber at kunne melde ud snarest.

Dette betyder at første omgang streetrace i vores egen kalender er d. 28. april i Skjern, skarpt efterfulgt af Odense d. 29., hvor vi ugen efter så kan indvie den nye asfalt og de forbedrede tilskuerforhold i Aalborg allerede ugen efter d. 5. maj.

Heldigvis skal man ikke vente helt til d. 28. april for at kunne køre lovlig streetrace. Striben-Esbjerg kører d. 14. april, hvor man også har mulighed for at deltage i vores DMStreetrace serie.

RACEDAYS.DK