Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

CLEVER og E.ON planlægger ultra-hurtiglade stationer i Norge

Trafik 
13/03/17 

Den danske elbiloperatør CLEVER og den internationale energikoncern E.ON SE, med hovedsæde i Essen, Tyskland annoncerede deres fælles ambition om at etablere et Europæisk netværk af ultra-hurtige ladestationer (150 kW+) til elbiler langs det primære motorvejsnet i Europa for mindre end en måned siden.
 

Og den strategi har fået en god start. I dag kan partnerskabet offentliggøre et samarbejde med YX i Norge om minimum 20 ultra-hurtige ladestationer på YX servicestationer i Norge.

Da de to partnere annoncerede deres ambitioner efterlyste de andre interesserede parter, såvel finansielle partnere som lokations-partnere til projektet, og allerede nu er placeringerne til ultra-hurtigladestationerne på plads i Norge.


(Foto: CLEVER A/S)

YX servicestationerne i Norge er placeret langs hoved-trafikårerne i Norge. Med denne aftale kan de to partnere forbinde de store byer i Norge lige fra Oslo til Kristiansand, Stavanger, Bergen og helt op til Trondheim. Ultra-hurtiglade netværket, som vil blive etableret i løbet af 2018-2020 vil forbinde Norge med resten af Skandinavien og Europa for elbilister, og vil give elbilister adgang til opladning på nogle af de bedste placeringer langs hovedvejene i Norge.

Ultra-hurtiglade-netværket vil forbinde Norge med resten af Skandinavien og Europa for elbilister. Ultra-hurtigladestationerne i Norge vil blive etableret i løbet af 2018-2020, og vil betyde, at elbilister vil få adgang til opladning på nogle af de bedste placeringer langs hovedvejene i Norge.

”Vores ambition er at skabe et ultra-hurtigt ladenetværk i Europa, der giver elbilister mulighed for at køre fra Rom i Italien til Trondheim i Norge. Norge er Europas førende elbil-land og har allerede stor succes med omstillingen til elbiler. Vores tilstedeværelse i Norge vil give elblister i Norge adgang til ultra-hurtig opladning lokalt og forbinde dem med resten af Europa. Samarbejdet med YX sikrer os nogle af de bedste placeringer i Norge langs hovedvejene, og vi ser frem til at arbejde sammen med denne fremsynede servicestationskæde”, siger Casper Kirketerp-Møller, adm.direktør i CLEVER på vegne af partnerskabet.

” Transportsektoren står for en tredjedel af udledningen af drivhusgasser i Norge. Parallelt med at biobrændstoffer vil udgøre en stigende andel af porteføljen, mener vi at fremtiden vil bestå af flere forskellige nul-emissions-alternativer. Elbilen er en vigtig del af fremtiden. CLEVER driver et professionelt og veletableret opladnings-netværk i Danmark og Sverige, og sammen med E.ON de har en ambition om at etablere det hurtigste opladningsnetværk i Europa. Det betyder, at vores stations-ejere nu kan tilbyde kunderne den bedste ladeløsning på deres servicestationer”, siger Thor Kristian Korsvold ", adm. direktør i YX Norge AS.

YXs netværk af servicestationer består af mere end 200 tankstationer i Norge, og i første omgang vil 20 af disse langs de vigtigste hovedveje blive udstyret med den nye type ladestationer. I første omgang vil ladestationerne tilbyde en ladekapacitet på 150 kW, med en modulær opgraderingsmulighed, der kan øge kapaciteten til 350 kW, når teknologien tillader det.

En række politisk drevne incitamenter har blandt andet i dag gjort Norge til det førende elbil-land i Europa, med mere end 100.000 elbiler. I de kommende år ventes antallet af elbiler på de europæiske veje at stige drastisk samtidig med, at flere europæiske lande også politisk arbejder for at mindske CO2-udledningen fra transportsektoren. Samtidig melder de mange større bilproducenter allerede inden for de næste par år, at de planlægger at sende nye elbiler på markedet, der både tilbyder længere rækkevidde og forbedret batteriteknologi, som vil kræve hurtigere opladning.

De ultra-hurtige ladestationer, som CLEVER og E.ON vil installere, imødekommer denne efterspørgsel, og ladestationerne kan oplade et batteri med en rækkevidde på 400 km i løbet af 20-30 minutter. Ladetiden vil med tiden blive kortere, i takt med at teknologien videreudvikles.

OM CLEVER og E.ONs strategiske partnerskab
Det strategiske partnerskab mellem den skandinaviske e-mobilitetsudbyder CLEVER, med hovedsæde i Danmark, og det internationale energiselskab E.ON, er blevet til på grundlag af en fælles ambition om at etablere et Europæisk netværk af ultra-hurtige ladestationer (150+ kW) langs det primære motorvejsnet. De to partnere har begge stor ekspertise og erfaring med at bygge, drive og servicere infrastruktur til elbiler i Nordeuropa.

CLEVER og E.ON deler begge visionen om at indtage en ledende position, når det gælder Europas fremtidige transportsystem og ønsker derfor nu som partnere at etablere Europas første og største netværk af ultrahurtigladere til elbiler, og den første ultra-hurtige ladestation vil blive installeret allerede i 2017.

At bygge ny infrastruktur er en stor opgave, der kræver store investeringer og adgang til de rette lokationer. Derfor er CLEVER og E.ON-koncernen i dialog med en række aktører fra transportsektoren og andre interesserede parter, der opfordres til at tage del i og være med til at udrulle Europas første netværk af 150 kW ultra-hurtige ladestationer.

CLEVER A/S