Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

En klodset Ford GT

Bil nyt 
03/03/17 

Måske har du drømt om at eje den ikoniske Ford GT – måske har du drømt om at blive racerkører. Nu har du muligheden for at få din helt egen Ford GT.
Og så er banen kridtet op for, at du kan køre sejren hjem i Le Mans, og stå med pokalen til sidst – kun din fantasi sætter grænser.
 

Selvom det ikke er os alle der har råd til drømmen om at eje en Ford GT, kan du nu komme helt tæt på med det nye Ford GT LEGO Speed Champions sæt.

I det helt nye LEGO Speed Champions sæt får du den ikoniske Ford GT40 og den nye sprudlende Ford GT – der begge har vundet Le Mans i henholdsvis 1966 og 2016. Med til LEGO-sættet følger også LEGO-mænd, et ternet flag og et trofæ.


Det nye Ford GT LEGO Speed Champions sæt er ankommet! Udlev drømmen og køb allerede din nye Ford GT i dag
(Foto: Ford)

”Mange mennesker i min omgangskreds voksede op med Fords historiske sejr i 1966. Jeg genlevede spændingen ved at designe og bygge det her LEGO-sæt,” fortæller Dave Pericak, global direktør ved Ford Performance. ”Sættet er en virkelig heftig måde at fortælle vores Le Mans-historie på – og jeg håber vi er med til at inspirere vi fremtidige racerkører, ingeniører og designere”.


(Foto: Ford)

Sidste år kørte Ford en sikker sejr hjem i Le Mans – 50 år efter den historiske 1-2-3 sejr i 1966. Igen i år vil fire Ford GT’er være at se i Le Mans. Ford og LEGO arbejdede tæt sammen for at få hver en detalje fra den vindende bil i 1966 og den nye Ford GT med.

”Det har været et drømmeprojekt – men med en masse forventninger der skulle indfris. Ford GT40 er en af de mest ikoniske racerbiler nogensinde og den nye Ford GT er helt fantastisk,” fortæller Craig Callum, desingchef for LEGO Speed Champions. ”Designet til børn, men med voksne fans i mente, vil de her modeller blive gransket for deres autenticitet”.

Craig Callum kører i sin fritid race i en Ford Model A hot-rod og startede som designer på biler i fuld størrelse. Han var med til at udvikle 10 prototyper ud fra eksisterende LEGO-klodser, før de endelige versioner blev valgt.

Se video fra lanceringen af Ford GT LEGO Speed Champions sættet:

Se hvor hurtigt Craig klarer at samle Ford GT:

Det nye LEGO Speed Champions sæt kan købes for 300 kroner på: https://shop.lego.com/da-DK/2016-Ford-GT-og-1966-Ford-GT40-75881

Ford Motor Company