Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Endurance Racing Cup (ERCup)

ERCup 6 timers racerløb for alle

ER Cup 
28/02/17 

At køre langdistance motorsport skal være sjovt og spændende og er let at komme igang med i Sverige. Du kan deltage med en alm. dansk eller svensk banelicens og behøver ingen dyr fabriksbygget racerbil. Hvert team består typisk at 2-5 kørere, så har man ingen racerbil selv, så er det også muligt at finde ledige pladser hos et af de andre teams.
 

I ERCup, som køres på 6 forskellige baner i Sydsverige, deltager typisk mellem 20-30 teams, som alle kører mod hinanden i samme klasse. Det giver sjovere racerløb og mere spændende mesterskab at køre mod mange forskellige teams, hvorfor dette langdistancemesterskab ikke er opdelt i underklasser. Klassen er åben for motorstørrelser op til 2562 ccm (8 ventilede) og 2050 ccm (16 ventilede) og passer derfor perfekt til en bred vifte af racerbiler lige fra Gruppe N, Renault Clio, 1600 Challenge, Youngtimere og Citroen DS3 til hjemmebyggede racerbiler af alle mærker.


(Foto: ER Cup)

Kalenderen for ERCup i 2017 består af 6 stk. 6-timers løb fordelt på 6 forskellige baner, så her får du virkelig valuta for pengene:

Lørdag 13/5 - Sturup Raceway
Søndag 18/6 - Falkenbergs Motorbana
Søndag 2/7 - Mantorp Park
Lørdag 5/8 - Ring Knutstorp
Søndag 3/9 - Gelleråsen Karlskoga
Søndag 24/9 - Kinnekulle Ring

Alle løb afvikles på én og samme dag. Typisk er der førermøde ved 8-tiden, træning/tidstagning ved 9-tiden og så løb fra kl. 10-16 efterfulgt af præmieoverrækkelse.

Hvis det lyder interessant, så finder du meget mere information på vores hjemmeside ERCup , hvor du også kan læse det samlede reglement samt tilmelde jer serien.


(Foto: ER Cup)

Kom og kør med allerede i år. Det er en løbsserie med mange forskellige biler, på mange forskellige baner og en masse søde teams som altid er parate til at hjælpe hinanden. Der er allerede flere danske teams som deltager i serien, og 2015 vandt det danske teamet Hegnet Motorsport hele serien med en BMW Compact. Hvis du har spørgsmål, så kontakt os på nedenstående email.

På vegne af ERCup Teamförening, Styrelsen.

Olle Odsell
styrelse@ercup.se

Kontakt i Danmark:
Kenneth Olin
olin@cmcp.dk