Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Supertourisme

Endnu et talent vælger supertourisme-klassen

Supertourisme 
16/02/17 

Endnu står navnet ikke bøjet i neon i dansk motorsport. Men Kristian Thorsen fra Kolding er endnu ét af de talenter, der vælger Danish Supertourisme. Han har hidtil givet den gas i gokart-klassen, men nu vil han også ud og køre race i en rigtig racerbil.
 

Kristian Thorsen har med et par 2. pladser i Danmarksmesterskabet og en 2. plads i det nordiske mesterskab vist, at han virkelig er et talent.

Kolding-køreren kommer ind på Team Nordic Racing fra Vejle, og han bliver dermed makker med Jesper Egebart, der sluttede helt forrygende af på 2016-sæsonen ved at vinde alle tre heats på finalesøndagen.


(Foto: Danish Supertourisme Turbo)

- Jeg er helt sikker på, at jeg kan lære meget af Jesper, siger ”lærlingen” Kristian Thorsen.

Han skal køre i den bil, som i 2016-sæsonen havde norske Molly Pettit bag rattet.
Bortset fra et par runder på Padborg Park, så har Kristian Thorsen ikke det store kendskab til supertourisme-raceren.

- Men i næste måned skal jeg igen på Padborg Park, og jeg taget også med flere af de andre kørere i en træningslejr i Spanien, så jeg kan være godt forberedt til en ny sæson, hvor jeg for første gang skal køre en lukket racerbil med baghjulstræk.

Kristian Thorsen er da også ydmyg overfor den opgave, der nu venter på ham i DST.

- Jeg kører naturligvis efter, at jeg udvikler mig hen over sæsonen, og hen mod slutningen skulle jeg gerne kunne få øje på en podieplads.

Kristian Thorsen er 19 år.

Danish Supertourisme
Poul Erik Thomsen