Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Eberhard og Schandorff nye kørere hos LM Racing

DTC 
15/02/17 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipTo af de yngste kørere i feltet klar til ny sæson i MASCOT DTC-serien
For et par uger siden blev Andreas Jochimsen, Nørre Alslev, præsenteret som ny kører for det midtjyske LM Racing, og nu har teamejer Lars Mogensen, Silkeborg, også chaufførerne på plads til de to andre biler, som teamet indsætter i årets MASCOT Danish Thundersport Championship.
 

”Jeg har indgået aftale med Frederik Schandorff og Nicholai Eberhard, så nu har jeg fået mit dream team, og det bliver spændende at skulle arbejde med de tre unge knægte,” siger Lars Mogensen, som efter to sæsoner som aktiv kører har valgt at hellige sig jobbet som teamchef i LM Racing – et0020team, han selv etablerede op til 2016-sæsonen. ”Jeg har ikke kunnet gøre dette uden en række sponsorer, og alle mine personlige sponsorer er fortsat i teamet, for de har kunnet se, at de har fået noget ud af det. Det kommer også de tre unge knægte til gavn.”


Lars Mogensen (midten) er en glad mand, efter at han skrevet under med Nicholai Eberhard (tv) og Frederik Schandorff. Sammen med Andreas Jochimsen udgør de LM Racings DTC-lineup for 2017
(Foto: Ole Vestergaard Jensen)

Frederik Schandorff, Essig ved Rønde, vandt sidste år U21-mesterskabet i DTC-serien, og da han blev 20 år anden juledag, har han mulighed for at forsvare titlen. ”Det titel burde jeg kunne tage, men det er nu ikke den titel, jeg kører efter,” siger Frederik Schandorff. ”Jeg kører efter at komme op på podiet generelt.” ”Jeg blev femmer sidste år og var kun få point fra at være kommet forbi Jan Magnussen og Casper Elgaard. Målet er helt klart at komme i top 3 og tage en masse heatsejre. Setuppet er der i hvert fald til at vinde mange heatsejre og også en chance for at tage mesterskabet.”

Frederik Schandorff har udover sin DTC-titel også to Danmarksmesterskaber fra dels karting, dels Formel Ford med sig. Nicholai Eberhard, Hinnerup, kan også bryste sig med en DM-titel – fra Yokohama Super Cup – og hertil kommer tre sæsoner i MASCOT Danish Thundersport Championship, de to seneste i det familiedrevne HM Racing.

”Det bliver en helt ny måde at køre DTC på. Det har været lærerigt at være med i vores eget team, men hos Lars og LM Racing får jeg langt bedre muligheder for at fokusere på at køre racerbil og forberede mig mentalt,” siger Nicholai Eberhard, der glæder sig til sine nye omgivelser.

”Jeg håber virkelig, at jeg kan få noget god sparring ud af at skulle køre sammen med Andreas og Frederik, så jeg forhåbentlig kan få mere ud af mig selv. Og så er Lars jo en super-entusiast. Han viser, hvad han vil med sit team. Ambitionerne er på plads, og det er noget, der tiltaler mig rigtig meget.”

”Nicholai og Schandorff får to helt nye biler med de europæiske karrosserier, mens Andreas skal køre i en af teamets biler fra sidste sæson,” slutter Lars Mogensen. ”Jeg er stolt og beæret over, at jeg har fået opbygget et sådan set up med tre unge talenter. Vi går benhårdt efter at få pokalerne!”

MASCOT DTC
FDM-DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup