Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Større konkurrence i Danish Endurance Championship

Danish Endurance
Championship 

11/02/17 

DEC - Danish Endurance ChampionshipNyt reglement skal sikre større jævnbyrdighed i den danske Mini Le Mans-serie
Den danske langdistanceserie – Danish Endurance Championship – går i 2017 ind i sin tolvte sæson. Og det bliver en sæson, hvor der godt og grundigt er blevet vendt op og ned på reglementet i forhold til de elleve foregående sæsoner.
 

”Vi har valgt at tænke rent ud af boksen og stort set starte med et rent stykke papir,” siger Tom Pedersen, indehaver af Padborg Park og tidligere mester i klassen. ”Der er naturligvis nogle ting, som vi bibeholder. At vi kører løb over fire eller seks timer, men vi har i løbet af vinteren arbejdet på at skabe større konkurrence i mesterskabet.”


Nyt reglement giver større konkurrence i Danish Endurance Championship
(Foto: Morten Alstrup)

Det er kort og godt et nyt reglement, som Danish Endurance Championship vil blive afviklet efter, og en af arkitekterne bag det, er Peter Rasmussen – selv tidligere deltager i klassen og nu teknisk ansvarlig for serien.

”Langdistanceløb foregår både på banen og inde i pitten, og vi har gerne villet bringe pitstoppene ind i selve løbene i en højere grad end hidtil, så de får en større betydning ligesom på eksempelvis Le Mans,” forklarer Peter Rasmussen. ”Reglerne om pitstoppene, når man har skullet tanke, har hidtil været meget faste. De skulle mindst vare tre minutter og der var også et krav om antal stop afhængig af løbets længde.”

”Det har vi givet frit, så tankstop og mekanikere kommer til at spille en større rolle i resultatet for det teamwork, som langdistanceløb er. Men vi har også arbejdet med tankstørrelserne, så vi på et andet område kan øge konkurrencen i feltet.”

Et nyt element i reglementet er derfor, at der bliver maksimumgrænser for, hvor meget bilerne i de forskellige klasser må tanke. Dette sker ud fra devisen om, at jo hurtigere en racerbil er, des mere brændstof har den brug for, og des hyppigere skal den i pit for at tanke. Den typiske David-mod-Goliath-tanke.

Og klasseinddelingerne er også blevet revideret. Gruppe N-biler kører meget passende i N1-klassen, mens modificerede standardvogne kører i A2-klassen og GT- og sportsvogne starter i A6-klassen, mens der bliver en SP2-klasse for sportsprototyper og rørrammebiler.

”Vi har valgt at læne os meget op ad de klasseinddelinger, som anvendes i den internationale 24H Series, som mange danske teams har deltaget i,” forklarer Peter Rasmussen. ”På den måde kan deltagerne bruge deres racerbiler på tværs af landegrænserne, og det kan også gøre DEC-serien attraktiv for udenlandske teams.”

Løbskalender for Danish Endurance Championship

DatoBaneDistance
13 majRing Djursland4 timer
17 - 18 juniRudskogen (N)4 timer
24 juniPadborg Park4 timer
3 septemberPadborg Park6 timer

Padborg Park I/S

Morten Alstrup