Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trackdays

Trackdayklubbens events i 2017

Trackdays 
11/02/17 

Danmarks største og mest erfarne arrangør af trackdays har netop offentliggjort 2017 kalenderen, med i alt 15 events fordelt på 4 forskellige baner i både Danmark og Sverige. Nyt i 2017 er at Sturup Raceway er tilbage i kalenderen.
 

Trackdayklubben har arrangeret events siden 2006, og målsætningen er at arrangere de bedste, sikreste og mest professionelle trackdays. Le Mans vinder John Nielsen er chefinstruktør og andre kendte instruktører tæller bl.a. Tommy Schröter, Marco Sørensen, Nicolaj Møller Madsen, Nicklas Nielsen og Kasper H. Jensen.

Trackdayklubbens målsætning er at skabe bedre bilister, gennem sjove og seriøse kurser, hvor deltagerne lærer at komme hurtigt rundt på en racerbane. Trackdays er IKKE racerløb, og ALLE med kørekort og en typegodkendt bil – med eller uden nummerplader – er velkomne. Mottoet er ”Det handler ikke om HVAD du kører – det handler om HVORDAN”.

Trackdayklubbens events afvikles som køretekniske kurser / øvelseskørsel på lukket bane med instruktion, og således dækker langt de fleste bilforsikringer.

Trackdayklubbens 2017 kalender:
5/4 FDM Jyllandsringen - Rookie Day
7/4 FDM Jyllandsringen
28/4 FDM Jyllandsringen
1/5 FDM Jyllandsringen – After Work
5/5 Sturup Raceway
26/5 FDM Jyllandsringen
5/6 Ring Knutstorp - 2. Pinsedag
23/6 FDM Jyllandsringen
10/8 FDM Jyllandsringen – After Work
14/8 FDM Jyllandsringen – klassiske biler med CRAA
28/8 Padborg Park
8/9 FDM Jyllandsringen
12/9 FDM Jyllandsringen – After Work
24/9 Ring Knutstorp
6/10 FDM Jyllandsringen

Tilmelding sker via Trackdayklubbens hjemmeside www.trackdayklubben.dk, hvor der også findes en mængde andre nyttige informationer. Ud over disse åbne events, hvor alle kan deltage, arrangerer Trackdayklubben hvert år flere kunde-events for virksomheder, klubber og privatpersoner.

Bag Trackdayklubben står tre erfarne folk: Allan Lund Petersen, Lars Henrik Koch og Jeppe Rimmen, der tilsammen har +20 års erfaring med at arrangere trackdays.
Kontakt Jeppe Rimmen på jeppe@trackdayklubben.dk eller 2499 8748 for flere informationer eller for at aftale deltagelse.

Med venlig hilsen
Jeppe Rimmen
Trackdayklubben ApS