Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Volvo vælger CLEVER til opladning af deres biler

Trafik 
09/02/17 

CLEVER og Volvo har præsenteret et nyt samarbejde. CLEVER skal lade Volvos el- og plug-in hybridbiler op både hjemme hos kunderne og på CLEVERs ladenetværk, som tæller mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Nordtyskland.
 

Volvo er kendt for at have et meget højt sikkerhedsniveau i deres biler. Det gælder også deres nye plug-in hybridbiler V90, S90 og XC90 – og det skal naturligvis også gælde opladningen af Volvos biler, hvorfor Volvo har valgt CLEVER til at stå for opladningen af deres biler. CLEVER tilbyder CLEVER Unlimited til Volvos biler. CLEVER Unlimited betyder frit forbrug af strøm både hjemme og på farten til Volvos plug-in hybridbiler til kun 299 kr. per måned. Ønsker man kun, at benytte CLEVERs ladenetværk betaler man blot 199 kr. pr. måned for frit forbrug.


(Foto: CLEVER A/S)

”Vi tror på, at el har en stor plads i fremtidens transport. Det skal være nemt og sikkert at køre på el og vi ønsker, at vores kunder får udnyttet muligheden for el bedst muligt i plug-in hybridbilerne. Vi har valgt CLEVER som samarbejdspartner, fordi de har det største ekspertise i opladning af elbiler og plug-in hybridbiler og fordi de, ligesom Volvo, går op i sikkerhed. Vi lægger vægt på, at CLEVERs løsninger lever op til alle gældende sikkerhedskrav. Med CLEVER Unlimited får vores kunder netop installeret en ladeboks derhjemme og kan lade frit på CLEVERs ladenetværk både i Danmark og i Sverige, siger Marked Manager Thomas W. Hansen, Volvo Card Denmark A/S

Nordens hurtigste ladenetværk
CLEVERs ladenetværk består af mere end 1000 ladepunkter i Danmark, Sverige og Nordtyskland og med CLEVER Unlimited er der frit forbrug på hele ladenetværket. ”Volvo repræsenterer både kvalitet og sikkerhed i biler og det er det samme vi repræsenterer i opladning, så en Volvo med en ladeløsning fra CLEVER er et godt match, og derfor er vi også glade for, at de har valgt CLEVER som opladningspartner, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Kunder, der får installeret en CLEVER ladeboks, kan føle sig sikre på at overholde alle gældende regler om sikkerhed i elinstallationer og ladeboksen overholder desuden alle krav fra SKAT og sikkerhedsstyrelsen.

Fakta om Volvos biler:
Følgende Volvo modeller leveres som Plug-In Hybrid:
Volvo XC 90 /V90 /S90

CLEVER A/S