Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Startnummer 1 og 2 til Porsche 919 Hybrid i Le Mans og i FIA WEC

FIA WEC 
07/02/17 

World Endurance ChampionshipDe to Porsche 919 Hybrid bærer som forsvarende vindere af FIA-verdensmesterskabet i udholdenhedsløb med 24-timers-løbet i Le Mans som højdepunkt startnummer 1 og 2 til 2017-sæsonen. Brugen af to biler og udnævnelsen af det nye kørerteam bekræftes i dag af arrangørerne FIA og ACO på et online-pressemøde.
 

Hybridracerbilen med startnummer 1 køres af Neel Jani (33, Schweiz), André Lotterer (35, Tyskland) og Nick Tandy (32, Storbritannien). Jani er regerende verdensmester og Le Mans-vinder fra 2016. Lotterer blev verdensmester med Audi i 2012 og kommer med erfaring fra tre Le-Mans-sejre. Tandy var på det vindende Porsche team i Le Mans i 2015. Bag rattet i den anden bil med startnummer 2 sidder Timo Bernhard (36, Tyskland), verdensmester i 2015, og de to newzealændere Earl Bamber (26) og Brendon Hartley (27). Bamber vandt i Le Mans i 2015 sammen med Tandy, og Hartley vandt samme år verdensmesterskabet i udholdenhedsløb sammen med Bernhard.


(Foto: Porsche Media)

Porsche har gennemgået klasse-1-prototypen 919 Hybrid med mere end 900 hk grundigt og stiller i 2017 til start med det mål at vinde 24-timers-løbet i Le Mans og FIA-verdensmesterskabet i udholdenhedsløb for tredje gang i træk. ”Vi går efter hattricket”, udtaler Fritz Enzinger, chef for LMP1, som det ultimative mål for de 260 medarbejdere i det sydtyske Weissach.

I 2015 og 2016 triumferede Porsche over hele linjen: Teamet vandt den 17. og 18. samlede sejr til Porsche i Le Mans og vandt både VM-titlen for producenter og for kørere.

Enzinger fortsætter: ”Hvert eneste af de ni langdistanceløb er en udfordring for os. Holdbarhed er fundamentet, 6 timer i den tætte trafik fra de forskellige klasser med deres forskellige hastigheder gør alle løb uberegnelige, og til sidst er det ofte få sekunder, der afgør sejren. Og her er Le Mans det sværeste med den firedobbelte distance. Løbet på 24 timer er fuldt og helt en grænseerfaring for både menneske og materiale. Toyota vil i 2017 være en meget hård konkurrent i topkategorien LMP1. Vi vil møde dem med en Porsche 919 Hybrid, der er blevet videreudviklet særdeles nøje, og med et kørerteam bestående af seks suveræne kørere.“


(Foto: Porsche Media)

Evolutionen af Porsche prototypen bliver præsenteret den 31. marts på Autodromo Nazionale di Monza i Italien. På den italienske racerbane afholdes prologen til FIA WEC så den 1. og 2. april, hvor alle teams kører officielle testkørsler sammen. Teamchef Andreas Seidl indtager fortsat posten som teknisk chef.

WEC som ideel platform for teknologiske pionerer
Det enestående effektivitetsreglement for klasse-1-Le-Mans-prototyper (LMP1) gør WEC til en ideel platform for Porsche og fik virksomheden til at vende tilbage til topmotorsporten i 2014. Reglementet giver ingeniørerne usædvanligt meget albuerum til forskellige drivlinjekoncepter og kræver fremtidsorienterede teknologier som fx hybridteknik, super effektive downsizingmotorer og konsekvente letvægtskonstruktioner. Dermed er WEC det rette miljø for Porsche AG til at udvikle og afprøve innovationer til gadesportsvogne.

Et innovativt drivlinjekoncept i Porsche 919 Hybrid
Hybriddrivlinjen i 919 kombinerer downsizingturboteknologi med effektiv, direkte benzinindsprøjtning til 2,0-liters V4-forbrændingsmotoren og bruger et litium-ion-batteri som akkumulator til den elektriske energi fra to forskellige rekuperations-systemer (bremseenergi fra forakslen og udstødningsenergi). 919 Hybrid er den eneste prototype, der både genindvinder energi ved opbremsninger og ved accelerationer. Den opnår en systemydelse på over 900 hk og har allerede givet Porsche afgørende impulser til arbejdet med at udvikle gadesportsvogne. Det fornemmeste eksempel er 800-volts teknikken til den rent elektrisk drevne konceptbil Mission E. Den muliggør blandt andet ekstremt korte batteri-opladningstider. Serieproduktionen af 4-dørs konceptsportsvognen vil begynde inden udgangen af dette årti.


(Foto: Porsche Media)

Datoer

31. marts - Præsentation af Porsche 919 Hybrid i Monza (IT)
01./02. april - Prolog i Monza (IT)
16. april - 6-timers-løbet i Silverstone (GB)
06. maj - 6-timers-løbet i Spa-Francorchamps (BE)
04. juni - Prætest i Le Mans (FR)
17./18. juni - 24-timer-løbet i Le Mans (FR)
16. juli - 6-timers-løbet på Nürburgring (DE)
03. september - 6-timers-løbet i Mexico City (MX)
16. september - 6-timers-løbet i Austin (Texas, USA)
15. oktober - 6-timers-løbet i Fuji (JP)
05. november - 6-timers-løbet i Shanghai (CN)
18. november - 6-timers-løbet i Bahrain (BH)

Skandinavisk Motor Co. A/S - Porsche