Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Mere plads og udstyr i ny Opel Insignia Sports Tourer

Bil nyt 
08/02/17 

Mere plads og mere standard- og sikkerhedsudstyr er nogle af kvaliteterne ved den nye Insignia Sports Tourer, som Opel nu offentliggør de første billeder af. Den nye stationcar udgave af Insignia rummer op til 100 liter mere bagageplads end forgængeren og kan nu klare op til 1640 liter, når bagsæderyglænet lægges ned.
 

Automatisk nødbremse og Lane Keep Assist med styrekorrektion er standardudstyr på bilen, der også kan udstyres med avancerede LED Matrix forlygter med 16 selvstændige LED enheder i hver forlygte. Lyset tilpasser sig automatisk mod- og medkørende bilister uden at blænde, selv om det lange lys er permanent tændt i mørke.


Designinspirationen til den nye Opel Insignia er hentet fra Opels Monza konceptbil
(Foto: Opel)

Insignia får også en række komfortdetaljer som mulighed for varme i bagsædet, varme i forruden og som på alle andre Opel modeller varme i rattet. På tekniksiden er der ny otte trins automatgearkasse, nye benzinmotorer og nyt avanceret firehjulstræk.

Den nye Sports Tourer er op til 200 kilo lettere end forgængeren afhængig af version. På trods af denne betydelig vægtreduktion er bilens akselafstand 9,2 cm længere end den nuværende model, og sporvidden er forøget med 11 millimeter. Bilen får debut på biludstillingen i Geneve den 7. marts 2017.


Mere bagageplads i ny Insignia Sports Tourer og længere akselafstand giver bedre pladsforhold overalt i bilen
(Foto: Opel)

Opel Danmark