Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Har du snakket med din bil om indkøbslisten?

Bil nyt 
21/01/17 

Ford og Amazon går sammen om at give brugerne direkte adgang til bilen fra hjemmet og kontakt til hjemmets systemer fra bilen. Det sker via Amazons cloud-baserede stemme-service Alexa. Kunderne kan fx åbne garageporten, tænde lyset i entreen, tjekke nyhederne eller opdatere indkøbslisten via stemme-kommandoer, mens de er på farten.
 

Millioner af forbrugere har stiftet bekendtskab med Amazons Alexa det seneste år. Som den første i branchen går Ford sammen med Amazon om at tilbyde den cloud-baserede stemme-service i bilerne via Ford SYNC® 3 AppLink™.


(Foto: Ford Motor Company)

Fords kunder får mulighed for at styre deres internet-opkoblede systemer i hjemmet direkte fra bilen – fx belysning, alarmsystemer, garagedøre og andre Alexa smart home devices. De kan også lytte til lydbøger, søge efter og overføre lokale destinationer til navigationssystemet, tjekke nyhederne, afspille musik, tilføje produkter til deres Amazon ønskeliste og meget mere.

”Ford og Amazon deler visionen om at gøre din stemme til den primære måde at interagere med dine favorit-devices og systemer på,” siger Don Butler, executive director, Ford Connected Vehicle and Services, og fortsætter: ”Kunderne vil snart kunne starte deres biler hjemmefra og styre deres smart home systemer, mens de er på farten, så hverdagen bliver lettere.”

”Vi er meget spændte på at arbejde sammen med Ford om at løfte køreoplevelsen både inde i og uden for bilen,” siger Steve Rabuchin, vice president, Amazon Alexa. ”Vi tror på, at stemmestyring er fremtiden, og det gælder især for biler. Dét at du kan bruge stemmen til at styre dit smart home, få adgang til underholdning, ordne to-do-lister og meget mere, vil gøre køreoplevelsen til noget helt ekstraordinært. Vi kan slet ikke vente, til Fords kunder får mulighed for at prøve det af.”

Ford Motor Company