Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Flere ladestandere til elbiler i København

Trafik 
15/01/17 

CLEVER har netop sat strøm til fire nye 22 kW ladestandere i København, to på Østerbro på Sibeliusgade ved Svanemøllen Station og to ved Nørrebros Runddel.
CLEVER vil løbet af det næste år sætte 120 nye 22 kW ladestandere op i hovedstadsområdet og i Sydsverige, som skal supplere CLEVERs ladenetværk
 

En del af Nordens hurtigste ladenetværk
De nye 22 kW ladestandere vil alle indgå i CLEVERs ladenetværk. CLEVERs ladenetværk tæller mere end 900 ladepunkter i Danmark, Sverige og Tyskland. Ladestanderne i CLEVERs netværk er alle med 22 kW og opefter. Det gør det nemt for elbilister på farten, der har brug for hurtig opladning af elbilen.


(Foto: CLEVER)

Tilgængelighed er vigtig
Med ladestandere i byen følger udfordringen med, at biler holder parkeret på ladepladserne uden at lade på ladestanderne. I CLEVER opfordrer man generelt til, at elbilister tager hensyn til hinanden og bruger ladepladserne, hvis man har brug for strøm og parkerer på generelle parkeringspladser, hvis man blot skal parkere. ”En ladestander er kritisk infrastruktur. Som elbilist er du afhængig af at kunne komme til ladestanderen for at kunne få strøm på elbilen og kunne komme videre. Derfor gør vi meget for at få skiltning på pladserne hurtigst muligt, og vi opfordrer generelt til, at man benytter ladepladserne til at lade op, og ikke blot til parkering, siger Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør i CLEVER.

Inden udgangen af 2017 vil CLEVER have sat strøm til i alt 120 nye 22 kW ladestandere, der hver kan lade to elbiler. Ladestanderne er samfinansieret af EUs ’Connecting Europe Facility’-program.

De fire nye ladestandere står på:
• Sibeliusgade 9 ved Svanemøllen st. 2100 København Ø
• Fyensgade 9 ved Nørrebros Runddel, 2200 København N

Der vil blive skiltet på ladepladserne, at pladsen de er forbeholdt elbiler. Københavns Kommune sætter skilte op og de er på vej. Men indtil skiltene er sat op, vil der være risiko for at ladepladsen er optaget af andre biler. Når skiltet med forbeholdt elbiler er sat op vil konventionelle biler få bøder for at holde på pladserne.

CLEVER A/S