Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Premiere på Audi Q8 concept i Detroit

Bil nyt 
13/01/17 

Audi præsenterer i januar 2017 Audi Q8 concept på North American International Auto Show (NAIAS) i Detroit. Konceptbilen, som er tæt på seriemodellen, er en syntese af en coupés emotionelle linjeføring og en SUVs praktiske rummelighed.
 


(Foto: Audi)

”Med Audi Q8 concept har vi skabt en ny spydspids inden for vores Q-modelrække. Dens design formidler sportslighed og prestige i særklasse”, forklarer Audi designchef Marc Lichte. ”Og i den forbindelse er det vigtigt for os, at konceptbilen til trods for den lave taglinje byder på en rummelig kabine med fire ligeværdige siddepladser.”


(Foto: Audi)

Konceptbilens front har en imponerende fremtoning. Den ottekantede singleframe er markant bredere end på de aktuelle seriemodeller fra Audi. Den er trukket langt frem og har en markant udformning. Mange designelementer på Q8 concept henviser til Audi Ur-quattroen fra 1980’erne. Dertil hører den ekstremt lave og samtidig meget brede C-stolpe samt de kraftige, ekstra brede skuldre over hjulene. Disse afbalancerede proportioner understreger for- og baghjulene i lige høj grad – typisk quattro.

AUDI Danmark