Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Aquila Synergy Cup

Ny fødeklasse i dansk motorsport: Aquila Synergy Cup starter i 2017

Aquila Synergy Cup 
10/01/17 

Aquila Synergy Cup Den danske racerbilsfabrikant Aquila Racing Cars har haft en travl vinter, og nu afslører direktør Dan Suenson hvorfor: ”Dels har vi selvfølgelig bygget biler, men ikke mindst har vi også fået en aftale på plads om en ny løbsserie i Danmark, som en del af de nybyggede biler skal køre i”, fortæller han.
 

Den nye løbsserie får navnet Aquila Synergy Cup, og bag serien står det nystiftede selskab Young Factory Racing, der med en dugfrisk promotoraftale i hånden står for afviklingen af løbsserien i Danmark.

Selskabets navn afspejler udover fokus på de unge kørertalenter, at serien er støttet af selve Aquilafabrikken.
”Det direkte samarbejde kommer til at betyde, at kørerne simpelthen får den bedst mulige support og service på deres racere både under løbene og henover sæsonen”, fortæller Søren Rousing Glob, der er direktør for det nye selskab. Han fortsætter at han også er særdeles glad for samarbejdet med Tom Pedersen fra Padborg Park: ”Vi har indgået en aftale med Tom Pedersen om etablering og afvikling af den nye serie, altså opgaver han er særdeles erfaren med”.


Aquila Synergy-bilerne har nu kørt to sæsoner i England, og teamejer Matt Domin har udtalt, at han i 15 sæsoner aldrig har kørt billigere race
(Foto: Alan O'Neill)

Direktør i Aquila Racing Cars, Dan Suenson fortæller endvidere, at han glæder sig over, at unge talenter indenfor dansk motorsport får muligheden for at køre i den nye, åbne klasse: ”Der er ingen tvivl om, at denne klasse vil være med til at sætte yderligere skub i talentudviklingen indenfor dansk motorsport: Det er præcis det Synergy er konstrueret til, og dét vi ser som vores fornemste opgave i Aquila Racing Cars”.

De to racerentusiaster er enige om, at ingen bilklasser vil gøre det nemmere at køre banesport: I Aquila Synergy Cup kan man vælge mellem at købe en færdig racerbil og selv stå for driften af den - eller gå efter den ”arrive-and-drive”-model, der gør det muligt at køre racerløb uden et helt team bag sig. ”Den færdige bil koster fuldstændigt raceklar 197.500 kroner mens den komplette løsning, hvor man bare skal komme til banen og køre, kommer til at koste 142.000 kroner for en fuld sæson”, fortæller Søren Rousing Glob.

En meget væsentlig ny ting i serien er muligheden for masser af træning: ”Talentudvikling i motorsport handler ikke mindst om at træne – og det vil sige at køre og køre og køre. Også her kommer den nye serie til at sætte nye standarder i dansk motorsport, for der er masser af træning med i prisen”, fortæller Dan Suenson.

Første løb bliver den 29. og 30. april til Åbningsløbet på Padborg Park

For yderligere information om Aquila Synergy Cup, køb af komplet bil eller ”Arrive and Drive”-muligheder, kontakt venligt Søren Rousing Glob fra Young Factory Racing.

Young Factory Racing
Direktør Søren Rousing Glob (Promotor)
(+45) 22 23 41 88
srg@youngfactoryracing.dk

Young Factory Racing

Claus Ebberfeld
ViaRETRO.com