Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Kalenderen 2017 er på plads for Yokohama SuperCup

SuperCup 
11/12/16 

Yokohama SuperCup har på det kvalitetsmæssige haft en god sæson 2016. Der har været kamp om pladserne hele vejen ned i gennem feltet. Det er dog ingen hemmelighed, at Yokohama SuperCups store udfordring har været deltagerantallet igennem hele sæsonen – der har ganske enkelt været for få biler i klassen, på nær til finaleweekenden.
 

Meget tyder på at det bliver væsentlig bedre til sæson 2017. Der er lavet nogle ganske få justeringer af reglementet, hvoraf den væsentligste nok er, at der bliver åbnet op for biler med motorer op til 2500 ccm, dog må turbo biler fortsat maximalt have en slagvolumen på 2000 ccm. På denne måde bliver spektret af biler der kan deltage lidt bredere.

Kalenderen for 2017 ser rigtig god ud for Yokohama SuperCup, og i lighed med 2016 planlægges en enkelt løbsweekend i udlandet. Udlandsweekenden bliver midt på sommeren, og planen er, at det skal foregå på Lausitzring i Tyskland. Lausitzring er måske ikke den bane der er bedst kendt i Danmark, men dem der har prøvet at køre på den fortæller at det er en meget spændende bane, og med en længde på over 4,5 km bliver det den største arena Yokohama SuperCup nogensinde har kørt på.

Hele kalenderen for 2017 ser således ud:


 
25. marts Testdag Padborg Park Deltagelse er
obligatorisk
22. – 23. april
 
Åbningsløb Jyllands-Ringen DTC
10. – 11. juni
 
Åbningsløb Ring Djursland DTC
24. – 25. juni
 
Midsommerløb Padborg Park
13. – 17. juli
 
Tyskland Lausitzring
19. – 20. august
 
Grand Prix Jyllands-Ringen DTC
16. – 17. sept.
 
September Løb Ring Djursland
30. sept. – 1. okt.
 
Finalen Jyllands-Ringen

Der er åbnet for tilmelding til 2017 sæsonen på Yokohama SuperCups hjemmeside: www.supercup.dk så det er bare at komme ind og melde sig til. Og husk at frem til den 31/12 -2016 sparer man 1.000,- dkr på kontingentet.


Til finaleweekenden var der ikke mindre end 19 biler på banen i Yokohama SuperCup, noget der forhåbentlig kommer til at ske ganske ofte i 2017
(Foto: Keld Dohm)

Yokohama SuperCup ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og glæder sig til at præsentere et stort felt i 2017.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm