Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Ford løfter sløret for ny Fiesta ved "Go Further" event den 29. november 2016

Bil nyt 
25/11/16 

Fords President & CEO Mark Fields og Ford Europa Executive Vice President & President Jim Farley afslører den spritnye Ford Fiesta på et særligt "Go Further" event i Køln den 29. november 2016. Ford præsenterer samtidig deres mobilitets-strategi, nye brændstofbesparende teknologier samt nyheder om Fords varebiler.
 

Ved ”Go Further” den 29. november kl. 20.00 vil Fords President og CEO Mark Fields og Ford Europas Executive Vice President og President Jim Farley afsløre den spritnye Ford Fiesta. Ford gennemgår også deres mobilitets-strategi, nye brændstofbesparende teknologier samt nyheder inden for varebiler, til de mere end 2500 repræsentanter fra pressen, forhandlere og ansatte som vil være til stede. Arrangementet afholdes i fabrikslokalerne, hvor den nye Ford Fiesta skal produceres.

”Den nye Fiesta vil repræsentere køreglæde, sportslighed, avanceret teknologi og et design i særklasse, samtidig med at den er loyal overfor alt det, den ikoniske minibil står for – og som har begejstret Fiesta-ejere gennem flere generationer de sidste 40 år,” udtaler Jim Farley.

Fields og Farley får på scenen selskab af Ford-ansatte fra hele Europa, som har hjulpet med til at forvandle selskabet til det, det er i dag.

Go Further begynder kl. 20.00 den 29. november, og det er muligt at følge med via live-streaming eller se video efterfølgende her

Ny Ford Fiesta lanceres i Danmark i løbet af sommeren 2017.

Ford Motor Company