Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperCup

Mesterskabet blev slået fast

SuperCup 
04/11/16 

I slutningen af oktober kunne Kim Lund Johansen og Madbull Racing også med rettens ord kalde sig Danmarksmester i Yokohama SuperCup 2016.
En verserende sag betød, at teamet potentielt kunne miste 25 point fra en sejr i foråret på Ring Djursland, hvis modparten fik medhold i påstanden om, at Kim skulle være skyld i dennes afkørsel.
 

En 5 timer lang retssag i amatør- og ordensudvalget endte dog med, at modparten tabte sagen med 5-0 efter flere afhøringer og fremlagt videomateriale fra begge parter og vidner.


(Foto: Keld Dohm)

”Nu er vi 100% klar til at kigge fremad - det har kostet lidt på humør og energi at skulle igennem det her, men nu fik vi i hvert fald talstærkt rettens ord for, at vi ikke er skyldige. Så nu starter sæson 2017 for vores vedkommende!” siger en besluttet og tilfreds Kim Lund Johansen, som dermed kan kalde sig danmarksmester for samlet set 7. gang indenfor blot 10 år i flere forskellige bilklasser.

Madbull Racing