Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Frederik Vesti fortsætter mod målet

Formel Ford - DK 
11/10/16 

Weekenden på Padborg Park er slut. Og det gik ikke helt som håbet, til trods for flot kørsel fra Frederik. Og selvom Frederik og teamet gerne ville have sluttet sæsonen af med en sejr, så er man nu alligevel godt tilfredse med den viden og læring der har været i den sidste afdeling af sæsonen.
 

Weekenden gav en én 2. plads og to 4. pladser. Det var utrolig tætte løb, der virkelig gav publikum noget valuta for indgangsbilletten. Man kan roligt sige at der blev øvet ret meget i overhalinger i denne weekend. Og samlet betød det at Frederik endte som nr. 4 i det samlede mesterskab. Og som feltets absolut yngste deltager, er det et super godt resultat som rookie.

Arbejdet i kulissen
Som skrevet tidligere, så har Frederik været i Italien for at teste Formel 4. Og det resulterede i ikke mindre end to konkrete kontrakttilbud. Dem arbejder teamet videre med i de næste uger, for at finde det helt rigtige til Frederik. Begge tilbud er gode tilbud, så der er noget at tænke over.

Samtidig håber man at det kan planlægges således at man kan komme til, også at køre den danske Formel 4 serie. Og det er klart at det vil betyde en del rejseaktivitet, men det er Frederik vant til, så det er ikke en bekymring. Han er også vant til at skolearbejdet skal passes, og at lektierne skal laves ind i mellem arbejdet som racerkører. Og i de næste par måneder kan der blive givet fuld gas på skolearbejdet, indtil den nye arbejdsgiver kalder Frederik på arbejde. Og samtidig er der masser af fysisk arbejde der skal laves, og masser af timer i simulatoren der skal køres.

Frederik siger tak for en god sæson
Det har været en fantastisk sæson! Der har været fart over feltet, og Frederik har ikke haft mange fridage. Men han elsker det sådan. Han og hele team Vesti Motorsport ønsker at sige tusind tak for en rigtig god sæson, der i stor grad har formet Frederik til en mere fuldendt og komplet racerkører. Uden jer, havde det ikke været muligt at nå dertil hvor Frederik står i dag. Vi håber I har været glade for samarbejdet og håber at I stadig har lyst til at være en del af succesen.

- Strive For Greatness -

Frederik Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  • Padborg Park
  • 09/10/16 - Padborg Park - Formel Ford - DK
  •