Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

John Frederiksen slutter sæsonen med en 3. plads

Rally Sprint 
11/10/16 

For John Frederiksen, Herlufmagle/Roskilde, og Team Hyllinge Racing blev årets sidste sprint i Yokohama Mesterskabet Øst en vellykket test, der sluttede med en tredjeplads i klassen, og dermed sluttede han sæsonen for at gøre klar til næste års rallysprint og DM-turnering.
 


John Frederiksen, der i weekendens rallysprint havde sin sponsor Kenneth Jacobsen, Tåstrup, som co-driver, (til højre) på sejrsskamlen efter fire hæsblæsende heat på regnvåde og fedtede veje
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

- Vi har fået gennemtestet gearkassen, så nu koncentrerer vi os om 2017, fastslog John Frederiksen efter fire hæsblæsende heat i silende regn i weekendens rallysprint i Nykøbing F.

Han kunne med tilfredshed konstatere, at gearkassen i teamets BMW M3 Compact nu skifter uden besvær eller mislyd.

- En god fornemmelse efter den ærgerlige sortie i Rally Roskilde, da vi på grund af fejl i gearkassen måtte trække os ud af DM-opgøret allerede efter tre af løbets 14 hastighedsprøver, fortsatte John Frederiksen.


John Frederiksen kørte i Nykøbing F. sin toptrimmede og veloplagte BMW M3 Compact ind på en tredjeplads i klassen
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

I Nykøbing F. kørte han sig til en tredjeplads i fjerde og sidste runde af årets Yokohama Mesterskab Øst efter Steen Andersen-Kim Jørgensen, Brøndby/Stenløse, i Mitsubishi Lancer Evo X og Johnny Pedersen-Rene Kristiansen, Slangerup, i BMW M3.


(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

Gør klar til 2017
Efter Rally Roskilde i slutningen af september blev gearkassens defekte dele og smøreolie i samråd med de respektive leverandører udskiftet med nyt og bedre, og med weekendens vellykkede sprint in mente, vil John Frederiksen og co-driver Thomas Holm Hansen, Hyllinge, bruge vinterpausens faste ”skruedage“ til at gennemgå bilen øvrige vitale dele, så den er 100 procent klar til næste sæson.

- Bilen kører perfekt, men alligevel går vi den igennem fra ende til anden og sikrer os at alt er, som det skal være. Samtidigt laver vi nogle småjusteringer, så vi er helt klar til at tage fat igen i 2017 med rallytest- og sprint forud for DM-turneringens første runde, som køres i Slesvig, slutter John Frederiksen.


John Frederiksen har sluttet sæsonen 2016 med en tredjeplads og gør nu klar til en ny sæson for guld udblæsning i den hurtige BMW M3 Compact
(Foto: Morten Dam/Specialpressen)

John Frederiksen / Team Hyllinge

Morten Dam
Specialpressen