Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

DM guld for 3. år i træk til Børge Holm og Jørn Mørup

Bilorientering 
12/09/16 

De forsvarende Danmarksmestre fra Thisted og Struer er sikre på guld selv om der stadig mangler en afdeling.
Årets femte og næstsidste afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering blev lørdag kørt i et område nord for Vejle og med Aarhus Automobil Sport som arrangør.
 

Inden løbet ved Vejle havde Børge Holm fra Thy Motor Sport, Thisted og kortlæser Jørn Mørup fra Struer & Omegns Motor Sport sikret sig et favorabelt udgangspunkt. Holdet havde, med to sejre og en andenplads i de fire første afdelinger, kørt sig i en position, hvor en sejr i lørdagens femte og næst sidste afdeling om DM, ville gøre det umuligt for konkurrenterne at indhente dem.


Med en sejr i næstsidste afdeling sikrede Børge Holm og Jørn Mørup sig DM guldet for 3. år i træk og det allerede inden sidste afdeling er kørt

Da resultatet lørdag aften var gjort op, kunne Børge Holm og Jørn Mørup notere sig for endnu en sejr i en DM afdeling og selv om guldmedaljerne først bliver udleveret når sidste afdeling afvikles ved Kjellerup i oktober måned, så ligger det helt fast, at Holm og Mørup kan kalde sig for Danske Mestre for 3. år i træk og for 5. gang i alt.

Aarhus Automobil Sport er kendt for at tilrettelægge svære løb, hvor en enkelt fejl ikke afgør hvem der vinder løbet. På forhånd havde arrangørerne bebudet, at denne DM afdeling ikke ville få samme høje sværhedsgrad. Nerverne sad derfor lidt uden på tøjet i løbets indledende fase for Thisted / Struer mandskabet. 2 gange på første etape blev en fejlkørsel rettet med ekstra tidsforbrug til følge og selv om holdet brugte 5 minutter for meget på første etape og dermed var næst langsomst i klassen, så blev etapen gennemført uden fejl i øvrigt. Dermed var Holm og Mørup i spidsen af løbet allerede efter første etape.

Løbets afgørelse faldt på dagens 4. etape. Som eneste mandskab gennemførte Børge Holm og Jørn Mørup etapen helt uden fejlkørsler og tilmed i den bedste tid af alle.
Derfor betød det mindre for Thisted/Struer mandskabet, at de noterede deres eneste fejl-kørsel på løbets 5. etape, forspringet var stort nok til at holde fast i førstepladsen helt til mål.

Det var ventet, at det ville være Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard, der ville være tætteste konkurrenter i løbet. Søndergaard brødrene har gennem tiderne indkørt impone-rende 17 DM titler sammen, men med 4 fejlkørsler i løbet var de ikke i nærheden af lørda-gens sejr.

I stedet var det klubkammeraterne fra Struer & Omegns Motor Sport, Morten Jæger og Bent Mikkelsen der var med helt i top. Jæger og Mikkelsen kørte et næsten fejlfrit løb, men med en fejlkørsel på etape 4, overlod de den samlede sejr til Holm og Mørup.

Jæger og Mikkelsen blev, ligesom Thisted / Struer mandskabet, ved målet noteret med 25 strafminutter for en fejlkørsel i løbet. Begge mandskaber havde 8 strafminutter for forsin-kelse i forhold til den opgivne køretid, til gengæld blev Jæger og Mikkelsen 3 gange noteret for straf, for at komme for tidligt til en tidskontrol. Ruten i bilorienteringsløb skal gennemkøres på en fastsat køretid. Ofte er mesterskabsløb så svære at, men ikke behøver at holde øje med, om man er foran køretiden, men i løbet i lørdags var der flere gange mulighed for at køre foran tiden, og det bliver straffet med 2 strafminutter pr. minut, hvis man støder på en såkaldt hemmelig tidskontrol. Dem var der mange af i lørdagens DM afdeling, og det medførte 12 strafminutter til Morten Jæger og Bent Mikkelsen. Havde holdet ikke fået straf på for tidlig ankomst ville det i stedet være blevet til en delt første plads, nu blev det i stedet til en anden plads, som er holdets bedste resultat i år. I den samlede stilling har Struer mandskabet stadig en teoretisk chance for at nå en bronze medalje.

Der var også lokal deltagelse i A-klassen i lørdagens løb. Struer mandskabet Poul Verner Bertelsen og Poul Bo Madsen blev noteret for en 16. plads i den næsthøjeste klasse: A-klassen.

Resultat
Aarhus Automobil Sport – Circle K - Løbet.
Femte afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering

Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer - 33 Strafpoint
Nr. 2 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer - 45 Strafpoint
Nr. 3 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast - 113 Strafpoint
Nr. 4 Rene Hansen, Roskilde – Ole Skov, Thy - 115 Strafpoint

Stilling efter 5 ud af 6 afdelinger er afviklet.
Danmarks Mesterskabet i bilorientering

Nr. 1 Børge Holm, Thisted – Jørn Mørup, Struer - 198 point
Nr. 2 Harald Søndergaard – Jan Søndergaard, Ikast - 193 point
Nr. 3 Bjarne Hansen – Jan Johansen, Frederikssund - 189 point
Nr. 6 Morten Jäger – Bent Mikkelsen, Struer - 185 point
Nr. 8 Michael N. Larsen, Struer – Henrik Møller-Nielsen, Århus - 173 point

Struer & Omegns Motor Sport