Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

ACD ProRacing tilbage i topform

Yokohama
SuperCup 

02/09/16 
Yokohama

Sidst Jakob Borum var ude og køre i sin Honda Integra var på Ring Djursland i juni. Efter den weekend fortalte Jakob at målet for i år var at komme til at køre lige op med de førende i mesterskabet, Lasse M. Sørensen og Kim Lund Johansen. Efter Grand Prix Danmark er det meget tæt på ”mission completed”.
 

Weekenden startede godt nok meget skidt for Jakob, da bilen ikke ville trække ordentligt i tidtagningen. Motoren er siden løbet på Ring Djursland blevet renoveret med nye stempelringe, ny toppakning etc., og umiddelbart lød den sund og i topform, men den ville ikke gå i vtec. Honda motorens avancerede vtec system er absolut afgørende for at motoren yder det den kan og skal, og når det ikke virker så mangler bilen rigtig meget topeffekt. Resultatet af tidtagningen var da også nedslående, med den langsomste tid i feltet.

Teamet af mekanikkere gik straks efter tidtagningen i gang med at fejlsøge, og man fik bl.a. hjælp af Kasper Nybo, der også kører med vtec, og derfor kender en del til systemet. Efter megen søgen og flere forsøg lykkedes det at lokalisere fejlen til, at knastkæden under samling af motoren var blevet sat et enkelt tand forkert. Jakob Borum forklarer: ”Topstykket er blevet planslebet, og de 3/10 mm der er slebet af kan være nok til at kæden skal sidde en enkelt tand forskudt for at vtec systemet virker korrekt” I løbet af lørdag eftermiddag og aften blev problemet rettet og bilen var klar til søndagens to heat.


Jakob Borum blev presset af Kim Lund Johansen i heat 3, men det lykkedes at køre en P2 hjem
(Foto: Keld Dohm)

Heat 2 blev kørt på en meget våd bane, og selvom Jakob skulle starte bagerst, så kørte han sig hurtigt op igennem feltet. Ca. midt i heatet var han oppe bag Tino Vang Jørgensen, og selvom Jakob var den hurtigste af de to, så forsvarede Tino sig flot, og det lykkedes ikke Jakob at komme forbi. Dermed blev det til en godkendt tredjeplads i heat 2, og samtidig satte Jakob klart hurtigste tid af Yokohama SuperCup kørerne. Da alle heat blev kørt sammen med Special Saloon Car, og efter Special Saloon Car afviklingsformen, så betød den hurtige omgangstid, at Jakob skulle starte P1 til heat 3.

I heat 3 kom Jakob godt fra start, og førte på de første omgange. Jakob kom dog hurtigt under pres fra Lasse M. Sørensen i Opel Astra, og det lykkedes at holde Lasse de første 6 omgange, men på syvende omgang kom Lasse forbi. Kim Lund Johansen kom tæt på, men selvom han forsøgte, så kom han ikke forbi Jakob, og dermed fik Jakob en andenplads, og kom på podiet for anden gang i weekenden.


P2 i heat 3 blev behørigt fejret med champagne på podiet
(Foto: Keld Dohm)

”Målet var at køre lige op med Kim og Lasse, og måske endda køre fra dem, og med weekendens resultat syntes jeg, at vi er meget tæt på” fortæller Jakob og fortsætter ”En stor del af succesen skyldes mine dygtige mekanikere, uden deres indsats var det ikke lykkedes, de fortjener stor ros.”

Jakob kan ikke nå noget i det samlede mesterskab i år, så derfor er målsætningen nu at være hurtigste mand i klassen til finaleweekenden den 24. – 25. september, noget der ikke er urealistisk efter weekendens gode resultat.

ACD ProRacing
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jakob Borum
  • Jyllandsringen
  • 16/08/28 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: