Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Spændingen stiger i Yokohama SuperCup

Yokohama
SuperCup 

01/09/16 
Yokohama

Yokohama SuperCup er en klasse med stor jævnbyrdighed mellem de mange forskellige biler og kørere. Til Grand Prix Danmark blev dette meget tydeligt. I tidtagningen lå de 3 hurtigste således indenfor for 15/100 sekund. Desværre for Lasse M. Sørensen så blev bilen efter tidtagningen vejet til at mangle 8 kg’s vægt i forhold til den opgivne vægt, og dermed blev Lasse udelukket fra tidtagningen Det betød at den unge kører fra Hammel skulle starte bagerst til heat 1.
 

For første gang i år satte Allan Kristensen dermed hurtigste tid i tidtagningen, og skulle således starte foran Kim Lund Johansen til heat 1. Lidt overraskende så kørte Jakob Borum en relativ langsom tidtagning, hvilket skyldtes motorproblemer. De samme motorproblemer betød, at Jakob ikke kom til start i heat 1 lørdag eftermiddag.

Til Grand Prix’et kørte Yokohama SuperCup sammen med dels Super Touring bilerne fra SSC og dels sammen med de norske GT4 biler, og det forløb ganske fornuftigt.


Allan Kristensen og Kim Lund Johansen havde en spændende kamp på banen i heat 1.
(Foto: Keld Dohm)

Allan Kristensen startede forrest til heat 1, men meget hurtigt blev han presset af Kim Lund Johansen. Allan forsvarede imidlertid sin føring med næb og klør, og det lykkedes ham at holde Kim bagved sig. Desværre for den duel så satsede Kim lidt for meget, ramte en curb, bøjede en sporestang, og så var det næsten slut for Kim. Kampen om mesterskabet er nemlig så tæt, at alle point tæller, og derfor kørte Kim i pit, teamet checkede bilen, og sagde god for at den kunne køre/trille rundt. Kim kørte på banen igen, gennemførte heatet og tog de point han kunne.

Knap var presset fra Kim på Allan overstået, før Allan fik en meget hurtigt kørende Lasse M. Sørensen i Opel Astra i bakspejlet. For enden af langsiden dykker Lasse indenom, og Allan kan ikke gøre andet end at give ham plads. Desværre for Allan forsøger en Norsk GT4 kører at gå med indenom, og det ender i et sammenstød der sender Allan i sandkassen.

Heatet ender dermed med sejr til Lasse M. Sørensen, en andenplads til Tino Vang Jørgensen i VW Polo, og årets første podieplacering til Kasper Nybo i Honda S2000 på en tredjeplads.


Jan Petersen, Chris Poulsen, Mikael Kildevæld og Kasper Nybo i tæt kamp på Jyllandsringen.
(Foto: Keld Dohm)

Heat 2 og 3 blev kørt om søndagen, og også her blev der vist godt og tæt ræs mellem de 9 deltagere i Yokohama SuperCup. Jakob Borum havde fået klaret motorproblemerne, og han blandende sig i topstriden med først en P3 i heat 2, og så en P2 i heat 3. De to førende i mesterskabet Kim Lund Johansen og Lasse M. Sørensen delte de to heatsejre mellem sig.

Samlet betyder dette at kampen i toppen af klassen fortsat er tæt, og selvom Tino V. Jørgensen har en teoretisk chance for mesterskabet, så er mesterskabet reelt set en duel mellem Kim Lund Johansen og Lasse M. Sørensen.

Også tredjepladsen i mesterskabet er reelt set en duel, og her kostede Allan Kristensens tur i sandkassen dyrt, da det betød at Tino Vang Jørgensen nu har et forspring på 27 point ned til Allan.

Næste gang klassen skal i aktion bliver til finaleløbet den 24. – 25. september på Jyllandsringen, og her bliver det endelig afgjort hvem der løber med årets medaljer.

Yokohama SuperCup, www.supercup.dk
Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 16/08/28 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: