Formel 1
03/08/16
|
 |
1943 - 2016
New Zealandske Chris Amon tabte i går kampen til kræften. Den største sejr på mandens CV var sejren på Le Mans i i 1966. I Formel 1 kørte han fra 1963 til 1976, og fik blandt andet en periode for Ferrari inden karrieren fadede ud. Men intet af det fortæller den sande historie om køreren, der med rette, blev kaldt for den bedste, der aldrig vandt et løb.
|
|
En sommerdag i Frankrig i 1972 fik Amon, hvad der skulle vise sig, at være karrierens sidste mulighed for en sejr. Fra pole position styrede han sin tunge Matra med en tørstig 12-cylindret motor rundt på snoede Clermont Ferrand bane. Da bilen var tørstig, havde den en del mere brændstof med end konkurrenterne - men Amon formåede at holde fast i førstepladsen - og han fik lagt afstand til Jackie Stewart der lå på 2. pladsen. En punktering sendte ham i pit - og selv for datiden var et pitstop på halvandet minut ikke imponerende. Amon havde mistet alle chancer for en sejr, men blev alligevel ved med at køre til - og endte på 3. pladsen - kun fire sekunder efter Fittipaldi, der blev nr. 2.
Historien om Det Fransk Grand Prix 1972 er symptomatisk for den afslappede Amons karriere. Altid lige ved og næsten - men sejren kom altså bare aldrig til ham. Efter sin indledende tid i Formel 1 hvor han kørte for Reg Parnell og senere for Cooper, kom han i 1967 til Ferrari. 24 år gammel var han og debuterede for teamet i Monacos Grand Prix. Det løb hvor Ferraris italienske håb Lorenzo Bandini brændte op efter en ulykke ved havnechikanen. Amon blev dermed førstekører for den italienske hingst. 67' gik fint - hans bedste VM sæson - hvor han sluttede som nr. 5 i VM stillingen.
Efter tre år hos Ferrari, hvor det gik stadig dårligere, gjorde han det fornuftige - han skiftede team. Først til March, hvor han fik en glimrende sæson i 1970, inden han skiftede til Matra i 1971. To år tilbragte han i det franske, uden megen succes - hvorefter Matra lukkede deres deres F1 team. Resten af karrieren blev det sporadiske optrædener hos Techno, Tyrrell, Ensign og en lille håndfuld løb med sin egen bil - en Amon!
Et par efter, han havde kørt sit sidste F1 løb vendte han tilbage til New Zealand og passede familiens fårefarm. Der tilbragte han så de næste 38 år, inden kræften altså tog livet fra ham.
I slutningen af 60'erne blev Amon nævnt i samme åndedrag som Ickx, Stewart og Rindt - de unge talenter, der var sportens fremtid. Men modsat de andre gik resultaterne aldrig hans vej. På banen viste han rigeligt, men held og teknik svigtede for ofte. Med Amons død er endnu en lille flig af sportens historie gået bort.
Martin Møller-Thomsen
 |
