Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Genvalg til dansk VM-speedwaytrup

Speedway 
26/07/16 

Der bliver ingen ændringer på det danske speedwaylandshold, som fredag aften på Belle Vue i Manchester har en sidste chance for at kvalificere sig til årets Hold VM-finale.
Den danske landstræner-duo Hans Nielsen og Henrik Møller indkalder dog den 36-årige Hans Andersen som standby-reserve.
 

Danmark missede den direkte finaleplads, da Polen triumferede med tre point i et dramatisk opgør lørdag aften i Vojens, hvor Rusland med tilbagevendte Emil Saytfudinov også klarede sig igennem til fredagens Race Off.


(Foto: Sportxpress)

- Vi havde to maskinskader og to udelukkelser, og set i det lys synes vi faktisk, at holdet med Kenneth Bjerre, Niels-Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen og Leon Madsen leverede en godkendt indsats, der uden uheldene havde bragt os direkte i VM-finalen, så derfor ser Henrik Møller og jeg ikke nogen grund til at ændre på truppen, siger Hans Nielsen mandag formiddag efter en søndag i tænkeboks.

Med en ekstra gardering tiltræder Hans Andersen som standby-reserve i tilfælde af sygdom eller alvorlige skader. Andersen, der kører for Poole i den britiske liga, var holdverdensmester i 2006 og 2008.


VM holdet
(Foto: Sportxpress)

Selve den danske startopstilling bliver først besluttet efter træningen fredag middag op til Race Off-løbet, hvor danskerne møder Rusland og nummer to og tre fra tirsdagens kvalifikation i svenske Vestervik. Her kører de regerende verdensmestre fra Sverige mod Australien, USA og Tyskland.

Frederik Jakobsen, der var U21-reserve i Vojens, bliver skiftet ud med Mikkel B. Andersen i Manchester.

- Vi havde på forhånd aftalt at dele opgaverne mellem de to U21-reserver, så begge får samlet erfaring fra den store scene, som et Hold VM er, siger Hans Nielsen.

Den erfaring kan komme det danske U21-landshold til gode i forbindelse med deres VM-finale i svenske Norrköping den 20 august.

DMU - Danmarks Motor Union