Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Heldet mangler trods fantastisk kørsel

Go Kart 
27/06/16 

Christian Lundgaard har netop kørt 3. afdeling af EM på Portimao banen, og trods god speed og stærk kørsel, kom der ikke de ønskede point på kontoen.
En tidtagning hvor karten havde problemer med forhjuls opsætning, et heat hvor karburatoren ikke fungerede, og som det værste en præfinale hvor en konkurrent kørte hen over Christian, hvorefter han måtte kæmpe en skadet kart i mål på en 21. plads.
 


(Foto: Lundgaard Racing)

Christian kæmper altid til sidste meter, og igen i finalen i Portimao viste han sit talent og kørte op igennem feltet med rå speed og perfekte overhalinger, hvis der havde været flere omgange havde han nået endnu længere end den 7. plads som blev resultatet.

Team chefen hos Ricciardo Kart, var meget imponeret og fremhævede efterfølgende, at det var en af de bedste finale præstationer han havde set i hans tid i gokart, og den rækker mere end 20 år tilbage. Fra 21 til 7 i et felt med verdens bedste kørere, det er mere end godkendt, og Christian fik det maksimale ud af materiellet.

4. og sidste afdeling af EM køres i slutningen af Juli i Genk (Belgien)

Lundgaard Racing