Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Klassesejr gav selvtilliden et boost

Rally 
14/06/16 

Det var tydeligt at mærke på Jacob Jensen fra Team RacerShoppen, at han var meget tilfreds med egen indsats, da han i hans potente Peugeot 208 R2 vandt klassen til Rally Sønderjylland (MRS 3 afd.), til dette løb havde Claus Kammersgaard fået fri, og Jacobs bror Casper sad igen i sædet ved siden af Jacob, som han har gjort så mange gange før, da de kørte sammen i den Citroen Saxo som i dag køres af Jesper Borgaa Fischer - det var i denne bil at Jacob og Casper blev Danmarksmestre i 2012.
 


(Foto: Allan Post)

Det var 3 år siden at Jacob og Casper sidst havde kørt sammen - men det var tilsyneladende ikke noget problem, på løbets første hastighedsprøve kørte de således 7. hurtigst generelt! Sådan!


(Foto: Allan Post)

Som Casper sagde før løbet, så var han dog trods alt ’...glad for at vi ikke starter ud med prøve 3, den er fandeme for fed (vild).....’ - men det passede dem åbenbart fint, for da prøven blev kørt sidste gang, da kørte de prøven i 3. hurtigste tid generelt....en alt i alt super "re-debut" til Casper som sagde, at han godt kunne mærke at tempoet var øget noget i Jacobs 208 R2 bil - som Jacob i samarbejde med Team RacerShoppen, sørger for at 208 R2’eren altid er 100 % klar til fight i den superhurtige R2 klasse i Dansk Rally, og det noget af et løb lige at skulle navigere Jacob i, fordi…

-Prøverne var svære, lange ’usynlige’ sving med, hvor man ikke lige kunne kigge gennem svinget, og sving med høj fart vel at mærke, her skulle noterne passe og stoles på, gjorde man ikke det, så kostede det hurtigt sekunder, men forskellen fra hero til zero på den slags prøver var marginal lille, dette måtte mange konstatere på dagen.


(Foto: Allan Post)

’Heldigvis var det de ’nemme’ prøver først altså SS1 og 2, så både Casper og jeg var varm til løbets tredje prøve, en herre prøve af dimensioner, men min Peugeot 208 R2 kører så godt på hjulene, og jeg har hundrede procent tiltro til bremser og indstyring, så er det ’bare’ op til mig at holde klem på, og Casper og jeg fandt rytmen, hold op, det var fede prøver, hvor mandskabet i bilen var afgørende for resultatet, jeg er meget tilfreds, det var en god dag, bilen virkede hele vejen gennem løbet, og jeg troede på noterne, det var sjovt, Casper leverede til UG, jeg graduerede nogle sving lidt forkert, og vores dækplan til løbet var ikke optimal, men det er til posen af positive forbedringer’, udtalte Jacob bidende i en Team Racershoppens hjemmelavet burger på servicepladsen.

Det var igen Jacob Madsen i Opel Adam R2 som førte klassen og løbet indtil andensidste prøve (SS5), men en afkørsel satte dem ud som tilskuere, og så viste Jacob og Casper formatet, og tog klassesejren med hjem til Sydfyn.


(Foto: Allan Post)

Grundet mange afkørsler så kom der kalkulerede tider, dermed viste general klassementet ikke det reelle billede, ser man på prøvetider, så var Jacobs tider ikke kun i toppen af klassen, men også generelt, jo der var fart, kraft og saft i Jacobs kørsel denne dag omkring Gråsten, jo Jacob har lagt et nyt lag på hans kørsel i form af fart og tro på egne evner, det ser lyst ud…

Allan Post for
Team RacerShoppen