Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

FN Rally vil på podiet i Rally Sønderjylland

Rally 
09/06/16 

Lørdag den 11. juni kl. 12.30 skydes Rally Sønderjylland i gang fra rallycentrum ved Gråsten Landbrugsskole i Sønderjylland.
På startlisten er FN Rally med Frank Nielsen, Odder bag rattet, og Per Brodersen fra Lem ved Ringkøbing i co-driver sædet.
 

Rally Sønderjylland er 2. afdeling af det danske mesterskab i mini rally, samt 3. afdeling af Mini Rally Syd turneringen. Inden start på Rally Sønderjylland ligger teamet på en flot 3. plads i det danske mesterskab, og på en delt 3. plads i Mini Rally Syd turneringen.


Frank Nielsen og Per Brodersen på gruset i Anderup El Rally 2016
(Foto: Beyer Rally Photo)

Frank Nielsen: ”Vi skal godt nok holde speederkablet stramt, hvis vi skal forsvare vore 3. pladser i både mini rally DM og MRS. Konkurrencen er stor i vores klasse, som er den største klasse i dansk rally. Vi er dog optimistiske, og satser helt sikkert på at komme på podiet igen i Rally Sønderjylland. Så vidt vi kan se, passer prøverne godt til os, men det er jo det samme for alle i den tætte klasse, hvor de helt unge kørere i hurtige biler som Opel Adam R2 og Peugeot 208 R2 befinder sig. De unge kørere er nok mere modige end os ved nedbremsninger, men det viser sig jo at årelang erfaring også betyder noget. Ellers ville vi ikke ligge hvor vi ligger i dag i de samlede stillinger i de to mesterskaber. Vi glæder os til at komme i gang på lørdag”.

Rally Sønderjylland har start for første bil kl. 12.30. Der vil om formiddagen være mulighed for at se alle rallybilerne på servicepladsen ved Gråsten Landbrugsskole. Her vil det også være muligt at få en oversigt over specialstrækningerne, hvis man er interesseret i at komme ud at se de hurtige biler fra de indrettede publikumsområder.

”Vores Citroén C2R2 Max har atter fået en overhaling på værkstedet, og er helt klar til strabadserne på de små snørklede smalle veje i det Sønderjyske” siger Frank Nielsen ”nu må vi se hvad vore evner i fører og co-driver sæderne rækker til – vore mesterskabs placeringer skal iunder alle omstændigheder forsvares”

FN Rally deltager i klasse 4, som er den klasse i dansk rally der har absolut flest deltagere, og hvor der er størst konkurrence. Klassen er besat med meget erfarne kørere i meget hurtige to-hjuls trukne biler. Konkurrencen kommer fra bl.a. Danmarks nok største rallytalenter i øjeblikket, Jacob Madsen i Opel Adam R2, og Rasmus Sørensen i Citroén C2R2 Max – Rasmus Sørensens bil er bygget efter samme koncept som FN Rallys Citroén. Bilerne i klassen er stort set identiske med hensyn til effekt og vejbeliggenhed, så det er mandskabet bag rattet der afgør hvem der står øverst på podiet når det hele er slut lørdag eftermiddag.

For tilskuerne er klassens biler også noget at det mest spændende at se på når de danser hen over asfalten. Det er levende biler, som har meget hurtige svinghastigheder.

FN Rally