Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MotoCross

Dansk Guld & Sølv ved EM Motocross for piger

MotoCross 
24/05/16 

De danske motocross piger Sara Andersen og Julie Dalgaard havde en forrygende weekend ved det netop overstået EM Motocross for piger. Unge Sara Andersen fra Svendborg kan nu kalde sig Europamester og Julie Dalgaard fra Næstved kan kalde sig EM sølvvinder.
 

”Det er helt fantastisk det her. Ja, jeg vil faktisk ikke betænke mig et øjeblik over at kalde det en sensation”, sig motocross landstræner Mikkel Caprani og forsætter.


Sara Andersen, nr 1, og Julie Dalgaard, nr 2

”Sara er kun lige fyldt 15 år, og hun er lige rykket op på den store motorcykel fra Mini klassen. I VM var hun nød til at springe den første afdeling over fordi hun ikke var gammel nok, og så går hun direkte ud og bliver Europamester. Det er simpelthen fantastisk”

”Det er det største øjeblik i hele mit liv. At stå her som Europamester i mit første år på stor cykel og jeg er kun lige fyldt 15. Det er helt uvirkeligt” sagde Sara Andersen efter løbet.

EM sølvvinderen Julie Dalgaard imponerede også landstræner Mikkel Caprani.

Julie blev nr. 2 kun et point efter Sara, så vi kan i den grad sige, at de danske motocrosspiger har gjort det godt. Julie havde et slemt styrt i træningen søndag morgen, så hun var ikke helt sig selv, men det gør bare præstationen endnu større” siger landstræneren.

Helt generelt går det rigtigt godt for de danske motocrosskørere i øjeblikke, hvor Thomas Kjer Olsen fører EM MX2 klassen, som er den traditionelle rugekasse for VM kørere. Thomas kører næste EM afdeling i den kommende weekend, men mangler i alt at køre 7 EM afdelinger før vi ved om han ligeledes kan kåres som Europamester.

Allerede næste søndag kan begge piger opleves på dansk grund. Her kører de en afdeling af DM for kvinder sammen med DM for herrer i Hedeland ved Roskilde. Mere info om dette på www.DMmotocross.dk

DMU - Danmarks Motor Union