Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Yokohama SuperCup vil underholde på Ring Djursland

Yokohama
SuperCup 

10/05/16 
Yokohama

Yokohama SuperCup har været plaget af lidt for få deltagere i år, men til Ring Djursland begynder det at se bedre ud. På Padborg Park betød det lave deltagerantal, at der blev kørt sammen med Young Timer klasse 3, og det fungerede rigtig fint.
 

Klasserepræsentant Jakob Borum fortæller ”Efter weekenden blev jeg kontaktet af flere af Young timer kørerne der takkede for ordentlig og respektfuld kørsel, og SuperCup kørerne gav udtryk for nøjagtig det samme”. På Ring Djursland er der tilmeldt 12 SuperCup biler, og denne gang skal klassen køre sammen med de hurtige og spændende Syver Race Cup biler. Syver Race er kendt for et godt sammenhold og respekt deltagerne imellem, og det skal nok blive rigtig spændende at køre med dem på Ring Djursland. Med 10 Syver Cup biler vil der blive over 20 biler på banen, og der er nærmest garanti for underholdning på den korte og kuperede bane.


Yokohama SuperCup feltet har 12 deltagere til Ring Djursland
(Foto: Keld Dohm)

Indtil nu har Lasse M. Sørensen i Opel Astra været manden man skulle køre fra, hvis man ville vinde i Yokohama SuperCup. Ring Djursland er imidlertid en meget anderledes bane, og Lasse skal køre med 60 kg succes ballast, hvor hans største konkurrent Kim Lund Johansen kan nøjes med 10 kg. Og det betyder at Lasse kan få det svært.

Tidsplanen for weekenden er stram, da både tidtagning og alle 3 heat afvikles om søndagen, og tidsplanen for SuperCup ser således ud:

Søndag den 15. maj
kl 08:00: Tidtagning
kl 08:55: Heat 1
kl 11:20: Heat 2
kl 13:40: Heat 3

Så stå tidligt op på søndag og kom ud og se noget underholdende ræs.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 16/05/15 - Ring Djursland - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: