Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Ian Andersen, Torben Jepsen og Casper Jensen øverst på podiet

Go Kart 
09/05/16 

til anden afdeling af Vandel Karting Cup 2016 hos Vandel Gokart
Solen sendte temperaturen op til lynhurtige omgange på de nye tørvejrskarts hos Vandel Gokart, da der søndag blev afholdt anden afdeling af Vandel Karting Cup 2016. Den indledende Q1 viste at der virkelig ville blive kørt stærkt på dagen.
 

Ian Andersen fra Team Nordisk, som vandt første afdeling, var igen flyvende til anden afdeling. Ian kørte klogt i Super Pole, som afgør starrækkefølgen til finale 1, her havde han succes med et perfekt pace på en flyvende omgang, som sikrede ham pole position med 0,4 sekund til Søren Kjul på andenpladsen. Anders Møller var 3’er på start gridden ved siden af Anders Jepsen på fjerdepladsen. I tredje startrække var det Daniel Søndergaard og Stefan Carstens.


Ian Andersen (41) kæmpede imod Søren Kjul i toppen af A-rækken
(Foto: Frederik Ernst)

Ian Andersen måtte kort overlade førstepladsen til Søren Kjul i første finale, men vandt den tilbage og sejrede i begge finaler. Søren Kjul’s andenplads var aldrig truet da han opbyggede en sikker gap til feltet bagved. Her var til gengæld kamp om pladserne, hvor der blev kørt forrygende race imellem Anders Jepsen, Daniel Søndergaard, Morten Kolind, Jesper Jyde og Anders Møller. Placeringerne skiftede konstant igennem de to finaler, hvor det længe var uklart hvem som skulle slutte bedst. Morten Kolind trådte for første gang op på podiet i A-rækken, da han sikrede sig tredjepladsen apoint med Anders Jepsen, som måtte se sig slået på omgangstiden med 0,057 sekund. Jesper Jyde tog femtepladsen, med Daniel Søndergaard og Anders Møller herefter.


Resultat af A-rækken, fra venstre Søren Kjul (2), Ian Andersen (1), Morten Kolind (3), Anders Jepsen (4) og Jesper Jyde (5)
(Foto: Frederik Ernst)

Resultat A-rækken

Pos   Finale 1 Finale 2
1 Ian Andersen 100 100
2 Søren Kjul 99 99
3 Morten Kolind 96 98
4 Anders Jepsen 98 96
5 Jesper Jyde 95 97
6 Daniel Søndergaard 97 95
7 Anders Møller 94 94
8 Stefan Carstens 93 93
9 Martin Astrup 90 90
10 Michael Solsø 88 91
11 Casper Wandel 86 92
12 Casper Christensen 89 89
13 Jesper Engelund 91 87
14 Mikkel Njor 92 85
15 Paolo Molinari 87 88
16 Dragos Tomoiaga 85 86

I B-rækken tog rutinerede Torben Jepsen pole position foran en flot debuterende Martin Korup. John Schmidt og Peter Schmidt som udgør Team Genie Racing startede i anden startrække, foran Mads Vilhelmsen og Flemming Opstrup.


Torben Jepsen (46) fører feltet an i B-rækken
(Foto: Frederik Ernst)

Torben Jepsen sejrede i første finale, hvor det lykkedes Peter Schmidt at køre forbi Martin Korup på andenpladsen. I anden finale var det ekstremt tæt i toppen af feltet, hvor Martin Korup kørte en førsteplads hjem og henviste Torben Jepsen til andenpladsen. I det endelige regnskab var Torben Jepsen bedst og kunne indtage øverste trin på podiet foran Martin Korup, og med en flot kørende Anders Boel på tredjepladsen. 4’er samlet blev Flemming Opstrup foran Mads Vilhelmsen.


Resultat af B-rækken, fra venstre Martin Korup (2), Torben Jepsen (1) og Anders Boel (3)
(Foto: Frederik Ernst)

Resultat B-rækken

Pos   Finale 1 Finale 2
1 Torben Jepsen 80 79
2 Martin Korup 78 80
3 Anders Boel 76 76
4 Flemming Opstrup 72 77
5 Mads Vilhelmsen 75 72
6 Martin Andersen 68 78
7 Peter Schmidt 79 67
8 Asger Lorentzen 71 73
9 Mads Hald 73 69
10 John Schmidt 66 74
11 Peter Engsøe 74 66
12 Alexander Lundgaard 70 70
13 Kenn Ebsen 65 75
14 Patrick Seest 69 71
15 Casper L. Sønderkær 67 68

I C-rækken var det Daniel Cweik som sikrede sig pole position i Super Pole foran Casper Jensen og Tommy Simmenæs. Jesper Nielsen og Niclas Jørgensen startede på pladserne fire og fem. Daniel sikrede sig en sikker sejr i finale 1, hvor han omgangstid placerede ham til en start P2 i anden finale. Her forbremsede Daniel sig desværre ved en undvigelse i sving 6 og måtte se hele feltet køre forbi. Han kæmpede en kamp for at komme tilbage og sluttede på en samlet femteplads for C-rækken. Casper Jensen som sluttede lige bag Daniel i første heat kunne fra spids køre en sejr hjem i anden finale, hvilket sikrede ham dagens sejr i C-rækken. Niclas Jørgensen kunne med en 4’er i finale 1 og en 3’er i finale 2 indtage det næstøverste trin på podiet. Henrik Frisch kappede 0,7 sekund af sine omgangstider og vekslede en syvendeplads i første finale med en andenplads i finale to, hvilket sikrede ham den samlede tredjeplads. På fjerdepladsen sluttede en stærkt kørende Tommy Simmenæs.


Resultat af C-rækken, fra venstre Niclas Jørgensen (2), Casper Jensen (1), Henrik Frisch (3), Tommy Simmenæs (4) og Daniel Cweik (5)
(Foto: Frederik Ernst)

Resultat C-rækken

Pos   Finale 1 Finale 2
1 Casper Jensen 59 60
2 Niclas Jørgensen 57 58
3 Henrik Frisch 54 59
4 Tommy Simmenæs 58 55
5 Daniel Cwiek 60 51
6 Troels Nielsen 55 56
7 Jesper Nielsen 53 57
8 Karstin Knudsen 56 54
9 Rasmus Schneider 52 53
10 Jack Simmenæs 51 49
11 Nile Smith 47 52
12 Per Fynbo 49 50
13 Bjarne Jespersen 50 46
14 Nick Andersen 48 48
15 Peter Jürgensen 46 47

Vandel Gokart takker for det flotte fremmøde og den gode stemning som kørerne var med til at skabe. Der blev kørt rigtigt flot race hele dagen alle rækkerne igennem.

På podiet blev kørerne belønnet af flotte store pokaler fra hovedsponsor til serien BSM Reklame fra Vejle, samt sportstasker, drikkedunke og caps sponsoreret af Carlsberg Sport.

Vandel Gokart håber at se mange deltagere til 3. afdeling af Vandel Karting Cup d. 12. juni, som er åben for alle uanset om man har deltaget i første afdeling eller ej.

Stillingen i det samlede mesterskab, både individuelt og for hold, kan ses på Vandel Gokarts hjemmeside:
vandelgokart.dk/go-karting/vandel-karting-cup

Thomas Geerk Jørgensen / Vandel Gokart