Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

TMS Racing må opgive DM drømmen

Legends Cup 
09/05/16 

Legends Car CupDet ambitiøse Legend Car Team, TMS Racing fra Herning må efter første afdeling opgive drømmen om DM i oldboys klassen.
Efter top resultater på Padborg Park lignede det ellers en overkommelig opgave for teamet. Med 94 point ud af 100 mulige, et solidt forspring og masser af overskud tog teamet hjem med en god fornemmelse.
 

Torben M. Sørensen havde dog klaget lidt over smerter i hånden under søndagens sidste 2 heat og måtte på banen også holde lidt igen i flere situationer. Men mandag eftermiddag på Herning Sygehus kom en overraskende besked til den erfarne kører: Venstre hånd er brækket 2 steder, og det er endda et kompliceret brud, der kommer til at tage 8 uger i gips.


Århus Classic er et af de løb, TMS Racing misser i år.
(Foto: TMS Racing)

Torben M Sørensen fortæller om Episoden i første heat:
”Efter 4. hurtigste tid under tidtagningen skulle vi starte nr. 17 i første heat. Efter en god start var jeg på vej op gennem feltet og lå lige bag ved Tommy Laugesen. En foran kørende misser et gear, og jeg rammer Tommy, men ikke specielt hårdt. Derefter troede jeg bare, at mit håndled var forstuvet. Og derfor valgte vi også at kørte de sidste 2 heat søndag. Jeg må dog indrømme, at det ikke var den store fornøjelse at køre, og en lang Safety Car periode havde ikke gjort mig noget”. Det er 3. år i træk, at teamet ikke får guldet hjem til Herning. I 2014 blev reglementet lavet om i sidste øjeblik, så Torben ikke kunne deltage.
I 2015 blev Torben M. Sørensen nr. 2.

Næste gang Teamet stiller til start er til CHGP den 30.-31. juli 2016 i Gadeløbet i København.

TMS Racing