Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama SuperCup

Yokohama SuperCup fik skudt sæsonen igang

Yokohama
SuperCup 

26/04/16 
Yokohama

Yokohama SuperCup stillede op til åbningsløbet med et lille med flot felt, og kvaliteten af ræset fejlede ikke noget.
Næsten som forventet så var sidste års mester Kim Lund Johansen i Seat Leon med helt fremme i alle 3 heats, og med en anden plads og 2 heat sejre, så efterlod han ingen tvivl om at han er kandidat til titlen igen i år.
 

Også Lasse M. Sørensen i Opel Astra havde fundet farten til weekenden. I løbet af vinteren er motorstyringen blevet optimeret, både for at komme op på de nu tilladte 250 hk, men også for at få en bedre momentkurve, og det har tilsyneladende virket. Det blev til en heatsejr i heat 1, en anden plads i heat 2, og kun en punktering i heat 3 forhindrede endnu en heatsejr i heat 3.

En af weekendens positive overraskelser var feltets bornholmske deltager, Tino Vang Jørgensen, der kører i af de klassiske VW Polo Cup biler. Tino formåede at køre tre 3. pladser hjem, og specielt om lørdagen på en våd og glat bane var han hurtig, kun overgået af Lasse M. Sørensen på hurtigste omgang. Noget tyder på at Tino bliver en mand man skal holde øje med, specielt hvis der kommer nogle regnvejrsløb.


Tino Vang Jørgensen gjorde det rigtig godt i weekenden med tre 3. pladser, og specielt under de vanskelige vejrforhold var han skarp
(Foto: Keld Dohm)

Allan Kristensen var tilbage i sin Seat Ibiza, og efter en forsigtig start i heat 1 og 2, så kom der virkelig gang i Seaten i heat 3. I land tid havde Allan og Tino en flot kamp på banen, hvor Tino forsvarede sig det bedste han havde lært, men til sidst lykkedes det Allan at komme forbi, og han sikrede sig dermed en andenplads i heatet.

Weekenden var samtidig debut for klassen nye teknisk kontrol team, og lidt usædvanligt måtte de i aktion to gange. Dels viste en kontrolvejning af Jakob Borum’s bil efter tidtagningen, at den vejede 3,5 kg for lidt, og dels viste loggerboksens måling af Kim Lund Johansen’s effekt en for stor overskridelse af den tilladte effekt. Det betød at de begge blev udelukket fra tidtagningen, og skulle starte bagerst til heat 1. Begge fik dog rettet fejlene til, så de ikke kom i karambolage med reglementet resten af weekenden.

Allerede i den førstkommende weekend den 30. april – 1. maj skal Yokohama SuperCup i aktion igen, idet der er FTZ Padborg Open på Padborg Park. Tidsplanen for ser således ud (med forbehold for ændringer):
Lørdag den 30. april kl 10:05: Tidtagning
Lørdag den 30. april kl 13:25: Heat 1
Lørdag den 30. april kl 15:30: Heat 2
Søndag den 1. maj kl 10:05: Heat 3

Kom ud og se det live, det er altid en stor oplevelse.

Yokohama SuperCup
www.supercup.dk

Keld O. Dohm


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • Padborg Park
  • 16/04/24 - Jyllandsringen - Yokohama SuperCup
  • 16/05/01 - Padborg Park - Yokohama SuperCup
  •  
     

    Yokohama SuperCup nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: