Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

1600 Challenge

MICCAR RACING satser stort i 2016

1600 Challenge 
17/04/16 

MICCAR RACING med Carsten Lorenzen bag rattet satser stort i 2016.
Teamets 4. sæson i Yokohama 1600 Challenge og 3. sæson i den nu orange Peugeot 307 regner teamet med at blive den bedste hidtil.
 

I 2015 var teamet flere gange i top 10 og blandet med en 4. plads som det bedste løbsresultat. Det skal forbedres i 2016, hvor teamet går efter regelmæssigt at score topplaceringer og slutte i Top 8 i DIF Danmarksmesterskabet.

Efter at været sluttet 22, 15 og 12’er i mesterskabet i de 3 foregående sæsoner, er det ikke noget helt urealistisk mål. Og 2015 sæsonen viste også, at når man kommer i top 8, kan alting lade sig gøre.


(Foto: JJ Media)

For at blive endnu bedre forberedt til sæsonen, har teamet indgået et samarbejde med motorsport coach Tommy Schröter, som har arbejdet med Carsten mentalt men også på simulator, for at give ham mere overskud samt forbedre linierne og kørestilen ude på banen.

Derudover er Hannemann Engineering kommet med på teamet som hovedsponsor, i et samarbejde som minimum kommer til at løbe i 5 år. Efter planen skal samarbejdet udmunde sig i DST i 2019.

Bilen har, udover det nye design, fået en total overhaling i løbet af vinteren. Alting har været ude af bilen og er blevet kontrolleret eller udskiftet, så intet er overladt til tilfældighederne.

Sæsonen i Yokohama 1600 Challenge kommer til at løbe over 7 weekender, som køres på FDM Jyllandsringen, Ring Djursland samt hjemmebanen Padborg Park. Der køres 2 løb hver weekend, og efter de i alt 14 løb kåres DIF Danmarksmesteren til sæsonens bedst scorende kører.

Tidsplanen for den første weekend lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 9,55
Kvalifikation 14,10

Søndag
Løb 1 11,25
Løb 2 13,45

Vi håber at rigtig mange tager turen til FDM Jyllandsringen for at støtte op om holdet, men ellers kan løb 2 også ses live på TV2 Sport samt TV2 Play.

MICCAR RACING

JJ Media