Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Vandel Karting Cup 2016

Go Kart 
17/03/16 

Motorsport til et budget hvor alle kan være med
D. 3 april skydes løbsserien Vandel Karting Cup i gang, som strækker sig over 8 afdelinger i 2016. Den populære karting serie som er blevet afviklet de seneste mange år, oplever flere og flere deltagere. ”Det er en måde at drive motorsport på, hvor der ikke stilles krav til licens og store budgetter for at begå sig” siger Thomas Jørgensen fra Vandel Gokart. Der køres i Vandel Gokarts toptrimmede udlejningskarts, med op til 20 karter på banen ad gangen I serien deltager mange forskellige personer med stor forskel i erfaring med motorsport.
 

Nogle kørere begår sig dagligt i gokartsporten og andet banesport, imens andre aldrig har siddet i en gokart. Når vi spørger folk hvorfor de deltager i serien på trods af selv at være aktiv i andet motorsport, lyder svaret at det er på grund af at karterne leverer så ens, og at det udelukkende er op til køreren at skabe et godt resultat.”

”Og serien er så god fordi den tilgodeser alle uafhængigt af erfaring inden for motorsport” fortæller Thomas Jørgensen.
Hver afdeling indledes med en Q1, hvor kørerne ud fra deres hurtigste omgangstid placeres i den række de skal dyste i for dagen. Derved er man i konkurrence med folk på sit eget niveau hele tiden. Efter inddelingen i rækkerne skal kørerne igennem en Super Pole og to finaler, før resultatet for afdelingen er gjort op. Når præmieceremonien efterfølgende foregår er der ingen forskel på om man har kørt med i A, B, eller C rækken, da de store flotte pokaler, sponsoreret af hovedsponsor for serien BSM Reklame, har samme dimensioner rækkerne igennem. Serien bliver afholdt med stor seriøsitet og skal give folk fornemmelsen af at være racerkører.

”Vi går meget op i serien som skal afspejle vores daglige arbejde for at holde materialet på et højt niveau hos Vandel Gokart” beretter Thomas Jørgensen. ”Vi kører med vægtudligning hvor alle kørere bliver vejet op til 90 kg., kørerne kan følge med i informationer on board via lap timer på rattet imens de kører, og gokart med regnvejrsdæk og setup for dette hvis vejret skulle være til det.” ”Vi kalder det – en professionel oplevelse for amatøren – selvom profferne også er at finde blandt deltagerne.”

Der køreres i serien både et individuelt mesterskab og et holdmesterskab, hvor kørerne har mulighed for at deltage i begge. Stiller man som et hold af to personer får man point til holdmesterskabet, men samtidig også individuelle point til kørermesterskabet. I 2016 registreres også et rookie mesterskab, hvor folk som ikke har deltaget i serien før dyster om den samlede sejr i dette. Det individuelle mesterskab, holdmesterskabet og rookie mesterskabet opdateres igennem serien på Vandel Gokarts hjemmeside.

Der kan læses meget mere om serien på:
http://vandelgokart.dk/go-karting/vandel-karting-cup

Thomas Jørgensen / Vandel Gokart