Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FDM sport

Frederiksberg team debuterer i ny dansk formelklasse

FDM sport 
15/03/16 

Frederiksbergs eneste racingteam, Team Happy Racing, har fået vind i sejlene og debuterer i år i en helt ny formelklasse, nemlig FDM sport.
 

Det bliver et stolt og spændt frederiksbergteam, som lørdag den 23. april stiller til start på Jyllandsringen i Danmarks første FDM sport løb, som naturligvis tvtransmitteres. Teamet stiller op med deres helt egen Team Happy Racing Synergy formelracer og med et kendt ansigt bag rattet, nemlig Marc Svensson.

”Der var flere kørere i spil, da sædet i vores formelracer skulle besættes, men vi havde en favorit, nemlig Marc, som også kører fortrinligt gokart i KF klassen. Heldigvis svarede han prompte ja tak, da vi spurgte ham, om han ville have sædet. Og efter at have overværet Marcs første testkørsel i formelraceren, må vi konstatere, at vi er godt tilfredse med vores beslutning”, fortæller Team Happy Racings teamchef Philip Jacobi Zahle, der sammen med teamets sponsorer har arbejdet dedikeret og hårdt i månedsvis for at gøre drømmen om deltagelse i FDM sport til virkelighed.

Det var i 2015, at FDM motorsport annoncerede den nye formelklasse bestående af 20 formelbiler, alle døbt Aquila Synergy og alle fremstillet af den danske racerbilsproducent Aquila. Bilerne har Toyota Aygomotorer, men med et KG/HK forhold, der tager pusten fra selv de større racerklasser.

”Vi ser frem til et fantastisk godt og hæsblæsende ræs i FDM sports regi i 2016. Vi ses på banen!”, slutter en storsmilende teamchef, Philip Jacobi Zahle.

Lidt om bilen:
Motor: Toyota 1KR-FE
Power: 81HK
Vægt: 380kg egenvægt
Power/vægt fordeling: 214 HK per ton
Producent: Aquila Håndbygget i Danmark

Lidt om klassen
FDM sport klassen: 20 stiller til start
Bilerne: Alle bilerne er ens

Team Happy Racing