Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Volkswagen prissætter den nye Tiguan

Bil nyt 
02/03/16 

Volkswagen viste den nye Tiguan tilbage på Frankurt Motorshow i september sidste år. Volkswagen Danmark er nu klar med priserne på den nye Tiguan og åbnet op for bestillinger. Tiguan er Volkswagens spydspids i en helt ny generation af SUV´er.
 

Siden introduktionen i 2007 er der solgt mere end 2,64 millioner eksemplarer af første generation af Tiguan, og den har markeret sig som en af de mest efterspurgte kompakte SUV’er. Volkswagen forventer at efterspørgslen i netop dette segment på verdensplan vil vokse markant frem til 2018 og den nye Tiguan er skræddersyet til at imødekomme en voksende kundegruppes forventninger til fremtidens SUV.


(Foto: VW)

Revolution fremfor evolution har denne gang været mantraet for udviklingen af anden generation af Tiguan, som nu også finder vej til de danske veje. Volkswagen har skabt en komplet ny bil, der er baseret på MQB-platformen. Denne platform har gjort det muligt at forbedre alle aspekter af Tiguan:
Proportionerne for Volkswagens nyeste SUV er udprægede sportslige, designet udstråler maskulin karisma og vægten er reduceret med op til 50 kg i forhold til forgængeren, på trods af, at den nye Tiguan er 60 mm længere og 30 mm bredere. Til gengæld er den nye Tiguan 33 mm lavere, alligevel er der bedre hovedhøjde i kabinen, og 77 mm ekstra akselafstand har givet mere benplads ved bagsædet, der kan længdeforskydes med op til 180 mm. De ekstra millimeter i længde og bredde har og betydet, at bagagerummet er vokset med 50 liter til 615 liter.

Design med klasse og karakter.
Den nye Tiguan udstråler klasse og dynamik og besidder en kvalitet i designet, der sætter ny standard for SUV’er i denne klasse. Tiguan udstråler styrke med et nyt frontdesign, der er præget af horisontale designelementer i form af en meget bred og flad kølergrill og slanke forlygter. Tiguan er den første SUV fra Volkswagen, der kan fås med LED-forlygter (ekstraudstyr), hvilket giver frontdesignet et endnu mere karakteristisk look. Set fra siden er den nye Tiguan blandt andet kendetegnet ved at have en højere hoftelinje end forgængeren, hvilket understreger SUV-konceptet, og samtidig giver de lavere sideruder og den markante vinklede D-stolpe Tiguan en mere sportslig profil. Den højere hoftelinje ender ved et sæt LED-baglygter, der har et skarpt og markant snit og løber ind i en bagklap, der er markant bredere end hos forgængeren.


(Foto: VW)

Intuitivt og moderne interiør.
Interiøret i Tiguan er også komplet nyt og har et udpræget sportsligt og samtidig SUV-karakteristisk design. Instrumentbordet er førerorienteret i design og layout, hvor de centrale elementer er instrumenthuset, der nu kan fås med Active Info Display digital instrumentering og Head-up-display, og en 8” touchscreen i farver er placeret højt midt på instrumentbordet og vinklet mod føreren. Radio- og navigationssystemerne i Tiguan er anden generation af Volkswagens modulare infotainmentsystemer (MIB II), der skaber optimale muligheder for at være online i bilen.

Et af klassens største panoramasoltag, 3-zonet klimaanlæg og ergoActive forsæder med massage (ekstraudstyr) er blot nogle af de mange detaljer, der giver suveræn komfort og køreoplevelsen en ekstra dimension i den nye Tiguan.


(Foto: VW)

Sikkerhedsmæssigt er den nye Tiguan også i top og kan fås med det brede udvalg af innovative assistentsystemer, som vi kender fra blandt andet Touran og Passat. Blandt standardudstyret er der Front Assist med områdeovervågning inklusiv City Emergency Brake og fodgængerovervågning samt Multikollisionsbremse. Fra 150 hk til 240 hk biturbodieselmotor

Tiguan er udstyret med suveræne TSI- og TDI-motorer, der alle har turbolader, direkte indsprøjtning, start-stop-system og regenerering af bremseenergi. I Danmark består modelprogrammet af tre benzinmotorer henholdsvis 1,4 TSI med 150 hk, 1,8 TSI med 180 hk og 2,0 TSI med 220 hk, og på dieselsiden er der en 1,6 TDI med 115 hk, to 2,0 TDI med 150 og 190 hk og en 2,0 TDI biturbo med 240 hk og 500 Nm. Den mindste TDI-motor kommer med forhjulstræk, hvor alle de øvrige motorvarianter enten tilbydes med firehjulstræk som ekstraudstyr eller er standardudstyret med firehjulstræk. Alt efter motorvariant kan Tiguan trække helt op til 2.500 kg.

Firehjulstræk med fire programmer.
Mange Tiguan ejere værdsætter muligheden for at køre offroad på en sikker måde enten i arbejdsøjemed eller som privatejer. Firehjulstrækket er yderligere et plus sikkerhedsmæssigt, når der køres i dårligt vejr. Tiguan er optimalt udstyret til at håndtere begge dele, da den kører med den nye generation af det effektive 4MOTION-firehjulstræk, der som noget nyt er udstyret Active Control. Her kan føreren via et drejegreb på midterkonsollen skifte mellem fire køreprogrammer (Onroad, Snow, Offroad og Offroad Individual) og tilpasse 4MOTION og assistentsystemerne til den aktuelle kørselssituation. Det nye 4MOTION Active Control system kombineret med 11 mm mere frihøjde (nu 200 mm), og muligheden for at bestille bilen med en speciel offroadfront, så den kan klare en tilkørselsvinkel på 25,6 grader (standard: 18,3 grader), har løftet Tiguans terrænegenskaber til nye højder. Navnet Tiguan er en sproglig hybrid mellem tiger og leguan, og skal understrege Tiguans kombination af kræfter og terrænduelighed. Volkswagen planlægger dog at introducere Tiguan som mere end en sproglig hybrid og har i efteråret vist plug-in-hybrid konceptet Tiguan GTE, hvornår denne serieproduceres er endnu ikke oplyst.

De første nye Tiguan forventes at komme til Danmark til maj og den nye Tiguan kan bestilles nu hos alle danske Volkswagen-forhandlere.

Se priser og modelprogram på volkswagen.dk

Skandinavisk Motor Co. A/S - VW