Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ny kvalifikation i Formel 1

Formel 1 
24/02/16 

Dramatiske ændringer i denne sæson
Hvis de netop vedtagne beslutninger, bliver endeligt besluttet af en højere myndighed i FIA, får kvalifikationsformatet i F1 en af de mest dramatiske ændringer nogen sinde. Det eneste der ikke bliver ændret er, at kvalifikationen varer en times tid og at den hurtigste til sidst, får pole position.
 


Sidste år var den på pole hele tiden.
(Foto: Daimler Mercedes)

Et af problemerne med Formel 1, kommercielt set, har været at lørdagen ikke var særlig seervenlig. Der skete ikke ret meget, bilerne trillede rundt indtil de sidste par minutter af hver kvalifikationsperiode, hvor alting så skete på én gang. Men det skal være slut nu. Der skal ske noget, og der skal ske noget hele tiden.

Den første store ændring er, at bilerne skal være på banen - hele tiden. Q1 vil vare 16 minutter og i den tid skal alle bilerne være på banen - eller rettere - de første syv minutter skal alle biler være på banen. For efter syv minutter er det nemlig slut for den langsomste. 90 sekunder senere er det slut for den næste - og så fremdeles.

Q2 fungerer efter samme princip, blot er den et minut kortere, og der går kun seks minutter inden den første ryger ud. I Q3 gentager historien sig - nu bare på 14 minutter og efter kun fem minutter er det slut for den langsomste. De sidste 90 sekunder vil der kun være to biler på banen - og de kan være lige bag hinanden, eller have en halv bane mellem sig - men under alle omstændigheder er det de to, der kommer til at afgøre hvem der får pole.

Umiddelbart lyder det interessant. For det første vil det gøre kvalifikationen mere spændende, for det andet vil det betyde at det ikke længere er helt så påkrævet at bilen er rigtig god i ren luft - for der er muligvis ikke længere ret meget ren luft at køre i.

Martin Møller-Thomsen