Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

BGK Open Race Akademy 2016

Go Kart 
07/02/16 

Er du den næste Kevin Magnussen?
BGK (Børnenes Gokart Klub) og GoKarting.dk afholder åben gokartskole

BGK inviterer sammen med GoKarting.dk ApS til BGK Open Race Academy (BORA). Det sker i påsken, hvor, som det kaldes, kan unge piger og drenge i alderen 6 til 18 år få afprøvet færdighederne i en gokart.
 

De unge deltagere får mulighed for at prøve kartsporten og stifte bekendtskab med dens regler, disciplin og kammeratskab. Under BORA møder deltagerne masser af ligesindede unge, de får styrket fysikken og konditionen, de lærer at skabe overblik og koncentrere sig og får respekt for regler, disciplin og fart samt en stor forståelse for teknik.

BORA køres over tre dage, fra torsdag den 24. marts 2016 til fredag 25. marts 2016 mellem kl. 09.00 og kl. 13.00, hos GoKarting.dk ApS, Søndre Ringvej 35D, 2605 Brøndby, og koster 895 DKK pr. deltager, inkl. morgenmad, frokost, frugt og forfriskning. Beløbet bliver opkrævet og betalt direkte til GoKarting.dk, som dækker alle udgifter i denne forbindelse.

Man tilmelder sig BORA ved at kontakte:
GoKarting.dk, Søndre Ringvej 35D, 2605 Brøndby. Spørgsmål kan rettes til mail@gokarting.dk eller på telefon 31 144 155.

Der er plads til maksimalt 30 deltagere i alt efter ”først-til-mølle-princippet”.

Foreløbigt program for BORA 2016 i Påsken (Torsdag den 24. marts 2016 – Fredag den 25. marts 2016):

Kl. 08.40: Indskrivning & Morgenmad.

Kl. 09.10: Holdopdeling.

Kl. 09.15: Teoriundervisning, fysiske træningsøvelser og kørsel på banen med fokus på ideallinjer, Apex, bremsepunkt / styre teknik, overstyring/understyring, overhaling og placering på banen / alternative linjer, tidtagning, rullende start og afvikling af heat.

Kl. 11.00: Pause.

Kl. 11.15: Opfølgning på kørslen på banen.

Kl. 11.30: Frokost

Kl. 12.00: Kørsel på banen, fortsat fokus på øvelser fra tidligere.

Kl. 12.45 Opfølgning på dagens kørsel samt afslutning.

Kl. 13.00 Slut.

Fredag vil der afslutningsvis blive kørt et mini grand prix så deltagerne kan afprøve de trænet øvelser i forbindelse med løbsafvikling.

For alle dagene gælder det at man møder omklædt i køredragt senest kl. 09.00.

Gokarting.dk ApS stiller karter, køredragter, nakkekrave, hue, handsker og hjelm til rådighed for alle tilmeldte/deltagere.

BORA er KUN for børnene - forældre kan efter aflevering om formiddagen afhente deres barn igen kl. 13.00, hvor BORA slutter.

BGK (Børnenes Gokart Klub)
c/o GoKarting.dk ApS - Søndre Ringvej 35 D - 2605 Brøndby
CVR-nr: 35335404
http://www.bricksite.com/kartklubben

Khanh Phi Thai, BGK Formand