Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Trafik

Nissan i Europa er efter et rekordår, hvad angår solgte eksemplarer, det største asiatiske mærke i 2015

Trafik 
08/02/16 

Nissan offentliggører, at salget i Europa på 715.623 solgte biler i 2015 er det bedste salg i Europa nogensinde.
Salget i december nåede op på 61.823 stk.
 


(Foto: Nissan)

Nissan opnåede i 2015 en markedsandel i Europa på 4,0 % og formåede således at fastholde den rekordhøje markedsandel fra 2014. Denne vedvarende høje markedsandel er en stigning på næsten 50 % i forhold til 2009-niveauet på 2,7 %. Sammenlagt med det nyligt introducerede Datsun mærke er markedsandelen på 4,2%.

Mærkets salg på det europæiske marked blev styrket af de mere og mere populære crossover-modeller, hvor salgstallene for Qashqai, Juke og X-Trail er steget i forhold til tallene for 2014. Nissan Pulsar, som bliver produceret på Nissans fabrik i Barcelona, vinder også mere og mere terræn med en stigning i salgstallet på 50 % i forhold til 2014.

Nissan går stadig forrest inden for vigtige nye teknologier. Og der er mere på vej i 2016 – både inden for elbiler og selvkørende biler, som er fremtiden inden for transport. Med mere end 248.000 kunder i 2015, som har tilvalgt dens stil, effektivitet og avancerede teknologier, fortsætter den banebrydende Nissan Qashqai crossover med at vokse i popularitet.

Nissan LEAF går stadig forrest inden for elbilssegmentet på globalt plan, og der er solgt mere end 15.000 biler i Europa, hvilket er på linje med tallene for 2014. Den nye LEAF med 30 kWh-batteri, som snart kommer ud til forhandlernes showrooms i Europa, vil give kunderne en 26 % større rækkevidde og dermed bevise Nissans førende rolle inden for nul-emissions-mobilitet.

For sjette år i træk nåede Nissans fabrik i Sunderland en produktion på over 400.000 biler, hvilket cementerede fabrikkens position som Storbritanniens mest produktive bilfabrik.

Guillaume Cartier, Senior Vice President, Sales and Marketing, for Nissan i Europa, udtalte: "Nissans brand og modelprogram er meget stærkt, mere sammenhængende og mere spændende end nogensinde før i mærkets historie. Med vores nye kundeløfte har vi rykket alle grænser ved at anvende den nyeste teknologi og vise vores ufortrødne engagement i at give vores kunder noget mere – flere valgmuligheder, mere værdi og produkter, der er mere innovative og spændende.

“I 2015 lancerede vi den nye NP300 Navara. Vi øgede rækkevidden for vores 100 % eldrevne LEAF med den nye version med 30 kWh-batteri. Og med Qashqai, Juke og X-Trail, som har sat nye rekorder i hele regionen, er vores crossover-modelprogram stærkere end nogensinde før.”

”I Nissan Nordic Europe opnåede vi i 2015 det bedste salgsresultat og markedsandel til dato med næsten 46.000 solgte biler og en markedsandel på 4,5%. Det lykkedes os at øge markedsandelen i både Sverige, Estland og Letland samtidig med, at vores elbilssalg er stigende i de nordiske markeder. Den nye 30 kWh LEAF blev introduceret i slutningen af året, og det er allerede lykkedes at få et stort antal forudbestillinger”, udtaler Jordi Vila, Managing Director, Nissan Nordic Europe.

Investeringer med henblik på at styrke den lokale produktion i Nissans vigtigste lande har givet resultat, og Nissan kan notere sig en vækst på 41 % i Spanien, 19 % i Italien, 12 % i Storbritannien og 12 % i Tyskland i forhold til året før. Nissan har øget markedsandelen på mere end 75 % af de europæiske markeder, hvor mærket har aktiviteter, og har i visse lande – primært Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland – opnået rekordmarkedsandele.

Også i Danmark er der fremgang for Nissan. Landechef i Danmark, Ralph Gonsalves udtalte: I 2015 er antallet af solgte biler steget med 2,3%, hvilket giver en markedsandel på 3,85%. I den forbindelse er det værd at nævne, at Qashqai igen opnåede en ny salgsrekord med 3.971 registreringer, hvilket giver den et stort forspring til de øvrige konkurrenter i crossover og SUV klassen.”

Nissan Nordic Danmark