Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Mere dynamisk design til Opel Mokka

Bil nyt 
05/02/16 

Opel Mokka bliver fornyet både inde og ude med ny instrumentering og ny front i tråd med Opels nyeste designsprog.
 

Med over 500.000 solgte eksemplarer siden 2012 er Opel Mokka en af Opels nyeste succeshistorier. Nu viser Opel en ny opdateret version af Opel Mokka, der som den første højbenede Opel model får tilnavnet X. Fremover vil et X efter modelnavnet markere, at her er tale om en Opel SUV eller CUV. Nyheden præsenteres på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts.


Designet af fronten er nyt. Adaptive LED forlygter er muligt ekstraudstyr.
(Foto: Opel)

Mokka X får ny instrumentering med blandt andet nyt navigationsanlæg og infotainmentsystem med 7” eller 8” touch-screen klar til at forbinde med en telefon via Apple CarPlay eller Android Auto. Bilen bliver også forberedt til OnStar, der er Opels ”butlerservice” med automatisk redningsservice, hvis en airbag udløses. OnStar kommer til Danmark senere i år.


Instrumenteringen har færre knapper og valgmulighed mellem to nye navigationsskærme på enten 7” til Apple CarPlay eller 8” med indbygget navigation
(Foto: Opel)

Adaptive LED forlygter med ni punkts lysprogram er muligt ekstraudstyr, og det gælder også en ny generation af Opel Eye front kamera, der læser vejskilte og advarer, hvis der er risiko for kollision med en forankørende eller at bilen kommer over i den forkerte vejbane.

Motorprogrammet udvides med en ny 1,4 liters turbobenzin motor med mulighed for automatgear og firehjulstræk, der kan kombineres med en ny 6-trins automatisk gearkasse.


(Foto: Opel)

Opel Danmark