Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Nissan udvikler verdens første 7-personers bobslæde

Bil nyt 
03/02/16 

Nissan har udfordret normerne med lanceringen af verdens første 7-personers bobslæde i østrigske Innsbruck.
X-Trail Bobsleigh er inspireret af Nissan X-Trails design og fik sin debut på den historiske olympiske bane i Igls, hvor den blev styret af den britiske olympiske medaljevinder Sean Olsson.
 

Nissan arbejdede sammen med bobslædeeksperter om at ændre en traditionel 4-personers slæde til en X-Trail-inspireret 7-personers slæde, som kan nå en tophastighed på 100 km/h og klare en G-påvirkning på 4.5G*.

Se den første tur med den 7-personers bobslæde:

https://youtu.be/-tL2RLeYGEI

Bobslæden efterligner Nissan X-Trails design med en markant front, forlygter og mulighed for syv sæder. Den giver passagererne et 360-graders udsyn, så de kan overvære hele scenariet – ligesom Around View Monitor-systemet i Nissan X-Trail.

Ligesom i bobslæden hjælper X-Trails avancerede ALL MODE 4x4-i-system føreren med at bevare kontrollen selv på is og sne.

Darryl Scriven, Design Manager hos Nissan Design Europe (NDE), samarbejdede med eksperten i fremstilling af bobslæder Diego Menardi og sportseksperten Ian Richardson om at kombinere bildesign med olympisk aerodynamik.

Ian Richardson og Diego Menardi har tilsammen over 50 års arbejdserfaring og leverer olympiske køreoplevelser og slæder til vinderteams over hele verden.

Darryl udtalte: “Vi ønskede at give muligheden for på nærmeste hold at opleve vores crossover-modellers eventyrlystne natur via begejstringen og spændingen ved den olympiske bobslædedisciplin.

Nissan Design Europe hentede inspiration fra vores X-Trails form og karakter til at udvikle X-Trail Bobsleigh, som blev håndbygget af Diego Menardi på hans værksted i Cortina. Resultatet afspejler de friske ideer og teknologierne bag mærkets banebrydende crossover-modeller."


(Foto: Nissan)

Den 7-personers slæde blev udviklet ved hjælp af skitser og Computer Aided Design (CAD). Detaljerne på bobslædens front blev fremstillet til at udtrykke X-Trails V-motion-kølergrill og fange udformningen af motorhjelmens signaturlinjer.

Arbejdet blev afsluttet ved at Diego Menardi gennemførte en strukturel forlængelse af kabinen, så den kan rumme syv personer.

Hvordan ligner X-Trail og X-Trail Bobsleigh hinanden

X-TRAIL Tekna 1.6 dCi 4x4  X-Trail Bobsleigh
FeatureStatistikFeatureStatistik
SædersyvSædersyv
Højde1.710 mmHøjde850 mm
Længde4.640 mmLængde4.200 mm
Totalvægt2.160 kgTotalvægt895 kg
Egenvægt1.580 kgEgenvægt310 kg
Motorstørrelse1.6 dCiMotorstørrelseIkke relevant
0-100 km/h11 sek.0-100 km/h30 sek.
Tophastighed186 km/hTophastighed105 km/h
Ydelse130 hkYdelse621 hk

Bobslædens historie

Starten i det 19. århundrede
Bobslædesporten startede i slutningen af det 19. århundrede, da et schweizisk team satte to almindelige slæder sammen og tilføjede et styretøj, så de havde en toboggan. Der blev tilføjet et karrosseri, som kunne beskytte de rige turister, og verdens første bobslædeklub blev oprettet i St. Moritz i Schweiz i 1897.

Supertung
I 1950'erne var man blevet klar over, hvor afgørende det var at komme godt fra start, og atleter med eksplosiv styrke fra andre sportsgrene blev tiltrukket til bobslædesporten. I 1952 satte en vigtig ændring af reglerne, der begrænsede den samlede vægt for mandskab og slæde, en stopper for æraen med bobslæder i sværvægtsklassen, og sporten blev afbalanceret som en konkurrence for atleter.

Frem og tilbage
I den oprindelige løbsform blev der anvendt slæder af træ. De blev dog hurtigt erstattet af slæder af stål, der blev kendt som bobslæder på grund af den måde, som mandskabet rykkede frem og tilbage på for at øge hastigheden under starten. Nu om dage træner de bedste hold i verden året rundt, og de konkurrerer for det meste på kunstige isbaner i elegante hightech-slæder af glasfiber og stål.

Den olympiske historie
I 1924 fandt en firer-konkurrence sted ved det første olympiske vinter-OL i Chamonix. I forbindelse med vinter-OL i 1932 i Lake Placid blev der tilføjet en konkurrence for 2-personers bobslæder, som stadig er en disciplin ved vinter-OL. Den første bobslædekonkurrence for kvinder – 2-personers bobslæde – fandt sted i 2002.

Hvad er G-kraft?
*Den G-kraft, som påvirker en stationær genstand på jordens overflade, er 1 G (opad) og stammer fra modstanden fra jordens overflade, som presser opad med en acceleration svarende til 1 G og modsvarer tyngdekraften.

Nissan Nordic Danmark