Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Monte-Carlo Historique

Fra en by, der elsker biler

Rally Monte-Carlo
Historique 

29/01/16 

Danske hold startede Rallye Monte-Carlo fredag i Bad Homburg
”Jeg har en livslang kærlighed til biler,” erklærede Bad Homburgs borgmester Alexander Hetjes, da han fredag eftermiddag sendte en fjerdel af de over 300 deltagere af sted ud på ruten i det fem døgn lange Rallye Monte-Carlo Historique. Andre 240 deltagere havde valgt at starte fra Glasgow, Reims, Oslo eller Barcelona. To af de danske hold har reel mulighed for at placere sig i top-ti blandt de 314 deltagende mandskaber.
 

Far og søn-holdet Jens Gandrup Jørgensen (Odense) og Kristian Flensbak Jørgensen (Aarhus) startede som nr. 2 fra Bad Homburg i deres Alfa Romeo Alfetta GTV fra 1977. Det siger noget om forventningerne. De blev sendt af sted lige efter løbets favoritter, de tredobbelte vindere José Lareppe og David Lieven fra Belgien i en Opel Kadett GT/E. Gandrup og Flensbak blev sidste år nr. 10.


Bad Homburgs borgmester Alexander Hetjes (til højre) sender danskerne Jens Gandrup Jørgensen (Odense) og Kristian Flensbak Jørgensen (Aarhus) ud på det 2.600 kilometer lange Rallye Monte-Carlo Historique i deres Alfa Romeo Alfetta GTV fra 1977
(Foto: Michael Eisenberg)

Det tredje hold, der kørte ned ad startrampen i Bad Homburg var Toni Hansen (Horsens) og Per Brodersen (Lem) i en Audi 80 GLE fra 1979. De nr. 11 for to år siden og aspirerer også til en placering i løbets top-ti.


Store forventninger tynger ikke danskerne Toni Hansen (Horsens) og Per Brodersen (Lem) i en Audi 80 GLE fra 1979, da de kører ned af startrampen i Bad Homburg. De aspirerer til en placering i løbets top-ti.
(Foto: Michael Eisenberg)

Det danske debutanthold Søren Bunk (Skanderborg) og Jakob Knudsen (Skanderborg) stiller op i en Porsche 911 SC fra 1979. De har aldrig kørt motorløb før, men har forberedt sg på samme måde som de danske tophold. Deres målsætning er at gennemføre på en pæn placering.


Med tidstypisk hovedbeklædning matchende deres Porsche 911 SC fra 1979 satte debutanterne Jakob Knudsen (Skanderborg) til venstre og Søren Bunk (Skanderborg) ud på verdens største historiske rally. Men fra nu af er det alvor hvert minut de næste fem døgn.
(Foto: Michael Eisenberg)

Forude ligger 2.600 kilometers kørsel samt 14 specialetaper, hvor der skal køres med ofte uopnåelige gennemsnitshastigheder på bjergveje i op til 1600 meters højde. Alle danskerne havde ønsket sne, men vejrudsigten lover tørre veje med plusgrader i de kommende døgn. Men vejret kan skifte hurtigt i de franske Alper, inden målet nås onsdag den 3. februar tidligt om morgenen i Monaco.

Morten Dam (Specialpressen) og Michael Eisenberg (Intercom)


Læs mere om:
  • Monaco
  • 16/01/27 - Monaco - Rally Monte-Carlo Historique
  •  
     

    Rally Monte-Carlo Historique nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: